Mellem savsmuld og cigaretrøg forsøger de at bevare Grønlands maritime historie

- Det piner mig lidt, at man ikke bevarer noget som helst af den maritime historie i Grønland.

I en stor mørkegrå hal på havnen i Nuuk, står Edward Niclasen og betragter et godt 15 meter langt træskib.

Herinde er der i lidt over et år er blevet savet, slebet og boret i skroget på N.V. Ussing, som det gamle sejlskib hedder. Fra klokken syv om morgenen til fem-seks stykker ud på eftermiddagen arbejdes der, så skibet kan stå sejlklart 24. august i år.

En deadline som nok vil blive overskredet en smule.

- Det krævede lidt mere, end vi først havde troet, siger Søren Pedersen og tager et sug på sin brune cigarillo.

Han er en af de tre skibstømrere, der lige nu er ansat af Edward Niclasen til at totalrestaurere den 87 år gamle båd.

De to andre er skibstømrer Rasmus Steinbeck og skibstømrerlærling Line Ellemann.

- Det er Grønlands ældste træskib – det er første skib, der nogensinde er blevet malet rødt i Grønland, fortæller Edward Niclasen, mens de andre får sig en kop kaffe, inden dagens arbejde går i gang.

Edward Niclasen er færing, men har boet i Nuuk, siden han var 20 år gammel. Sammen med sin familie ejer han blandt andet Nuuk Transport og Usisaat.

På Færøerne voksede han op på kajen, siger han, og han elsker skibe.

- Så hvis jeg skulle bidrage med et eller andet meningsfyldt, skulle det have noget med skibe at gøre, siger han.

Projektet er selvfinansieret – for mens man i Danmark kan søge om fondsmidler til skibsbevaring, er der ikke de samme muligheder herhjemme.

Hvor meget restaureringsprojektet har kostet indtil videre? Det taler man ikke alt for meget om, kommenterer Søren Pedersen.

Men det bliver dyrt, må man forstå på skibets ejermand.

- Men tænk på alle de underholdningstimer, du har haft, lyder det fra Line Ellemann.

- Ja. Tænk på morskaben, istemmer Søren Pedersen og griner.

Edward Niclasen går over til en lang smal metalstige og klatrer op på dækket.

Et langt og broget liv

- De skal genbruge bommen og masten – og så vil de udvide styrehuset, så der bliver salon dér.

Edward Niclasen kravler rundt i tre-fire meters højde på det gamle skrog, mens han peger og fortæller.

- Historien er, at en læge ville have bygget båden til jordomsejling. Han får den leveret i 1939, begynder han.

Lægen nåede dog aldrig ud på sit eventyr med ’Ulk’, som skibet blev døbt i sin tid.

Da Anden Verdenskrig brød ud, beslaglagde tyskerne nemlig skibet og brugte det som patruljefartøj i Lillebælt mellem 1940 og 1945.

Da krigen sluttede, købte den danske stat skibet på auktion og skibet skulle nu bruges som feltskib for Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU). Den blev omdøbt til N.V. Ussing efter geologen Niels Viggo Ussing og sejlede herefter til Grønland.

I 37 år, frem til 1983, sejlede N.V. Ussing rundt langs hele kysten på diverse ekspeditioner og undersøgelser. Det forsatte den også med da en erhvervsmand ved navn Børge Davidsen købte skibet, som han brugte som sejlende arbejdsbase for ham og sine medarbejdere.

I år 2000 blev den hevet op på land i Sisimiut, hvor den blev liggende.

- Og i 2024 køber jeg den så, afslutter Edward Niclasen historien.

Før N.V. Ussing kunne blive sejlet til Nuuk, skulle den tætnes, og den gamle motor skulle skiftes ud. Herefter blev skibet sat i vand for første gang i 24 år og sejlet fra Sisimiut til Nuuk.

I slutningen af marts sidste år begyndte arbejdet med restaureringen for alvor.

Stævnerør og knækkede planker

Edward Niclasen er ikke den eneste i byen, der har et blødt punkt for de gamle træskibe.

Ifølge ham og de andre i hallen kommer der mange mennesker forbi hallen. Nogle er blot nysgerrige sjæle, der vil hilse på, mens andre har minder og historier med om N.V. Ussing.

- Der er mange historier til sådan et skib, når det bliver så gammelt, som det er. Båden er sunket nogle gange – der har været rigtig mange mennesker forbi, der har relation til båden, siger Edward Niclasen.

Til dette års kulturnat havde hallen også åbent, så folk kunne komme og høre om skibets historie og om arbejdet.

- Der må næsten have været tusinde igennem i løbet af dagen, siger Line Ellemann.

- Der er mange, der følger med, siger hun.

Når hun, Søren Pedersen og Rasmus Steinbeck er færdig med skibet, er det dog ikke meget fra den gamle hajkutter, der vil være tilbage.

- Båden bliver bygget mere eller mindre fra ny. Det skrog, vi hentede i Sisimiut, er bare en grov skabelon, siger Edward Niclasen.

Stort set alt har skulle skiftes ud.

- Der er kun én planke ud af 78, der knækkede, ikke?, råber Søren Pedersen, der befinder sig i agterenden af skibet i det, der bliver maskinrummet.

- To dumme planker. Og et par spejlvendte spanter, tilføjer Rasmus Steinbeck, der sidder på hug ved siden af.

Der er brugt 200 meter træ til spanterne, som udgør den bærende konstruktion – skelettet, om man vil – i skibet.

I øjeblikket er Rasmus Steinbeck i gang med at bore stævnrøret ud.

Et stævnrør sidder i bunden af skibet og beskytter forbindelsen mellem den indvendige motor og propellen i vandet, så der ikke trænger vand ind i skibet.

Det er første gang i sin karriere som skibstømrer, at 28-årige Rasmus Steinbeck borer et stævnerør ud. Og det er en svær opgave.

- Det er et stort hul, man skal bore, og det er en dyr pind at skifte det her. Det er egetræ. Den skal gerne sidde i skabet, siger han.

En ekspedition nordpå

Mens Rasmus Steinbeck går i gang med at bore, møver Søren Pedersen sig ud fra bagenden af skibet og tænder endnu en cigaret.

LÆS OGSÅ

Grønlandsk båd hurtigst gennem Nordvestpassagen

Edward Niclasen er kommet sikkert ned fra skibet igen og står ved siden af.

Passionen for skibene og for at bevare historien har de to mænd til fælles. Faktisk var det Søren Pedersen, der overbeviste Edward Niclasen om at købe og restaurere båden.

- Er der ikke nogen, der gør det, så forsvinder historien jo, siger Søren Pedersen.

Han har også sin egen kutter, som han bor i og som bare venter på at blive fikset. Faktisk er de en hel gruppe mennesker, hvis hjerte banker for at sætte de gamle skibe i stand.

Når N.V. Ussing engang står færdigpoleret og klar til brug, har Edward Niclasen, Søren Pedersen og Rasmus Steinbeck – der også har sin egen båd – planer om at sejle nordpå.

I alt regner de med at blive en karavane på fire-fem træskibe.

Edward Niclasen vil dog også gerne finde en måde, så andre også kan få glæde af skibet.

- Jeg har ikke nogen fast plan med det. Jeg skal have fundet en eller anden måde, så andre også kan få lov at opleve den, siger Edward Niclasen.

- Men lige nu er projektet så omfattende, at der ikke er tid til andet.