Liv Aurora Jensen med særudstilling i Canadas største by
Inuit-print i forskellige former og farver bliver lige nu udstillet i Canadas største by, Toronto. Liv Aurora Jensen, som også er stifter af Inuk Design, udstiller sine værker. Kunstneren kunne ikke få armene ned, da hun fik at vide, at Harbourfront Center ville lave en særudstilling med hendes værker.
Liv Aurora fik en stor overraskelse, da hun en dag åbnede mailen, hvor hun var blevet inviteret til en stor udstilling i Canadas største by.
- Jeg tog ikke mailen seriøst, første gang jeg læste den og troede, at det var en af de der mange falske mails, man får. Da jeg læste den mere grundigt, var jeg ikke helt overbevist endnu, siger Liv Aurora Jensen og fortsætter:
- Da Harbourfront Center skypede med mig, måtte jeg lige sidde et øjeblik og knibe mig i armen, for at se om det var rigtigt. Og det var det, siger Liv Aurora Jensen, som stiftede Inuk design siden 2001.
Inuk Design i særudstilling
Hendes værker bliver ikke bare udstillet i Harbourfront Center, værkerne bliver placeret på en særlig udstillings plads i hele udstillingen. Man har tapeseret hele Harbourfront Center med Inuk Designs klassiske motiv, og der udstilles i otte vinduesmontre, som hver udstiller et grafisk print af Inuk Design.
- Fra januar til december 2022 vil Nordic Bridges, et nationalt initiativ, sætte fokus på nordisk samtidskunst og kultur inden for en række discipliner. Som en af Canadas førende moderne, multidisciplinære kunst og kulturinstitutioner, skal Harbourfront Center lede kurationen af Nordic Bridges i samarbejde med kulturelle organisationerpå tværs af Canada. Initiativet vil sætte gang i dialog mellem canadiske publikummer og kunstnere, mens det fremhæverNordisk innovation. Det skriver blandt andet Harbourfront Center i deres invitation til Liv Aurora Jensen.
På grund af coronasituationen kunne Liv Aurora Jensen ikke rejse til udstillingen selv. Særudstillingen af Inuk Design startede den 21. januar og slutter den 20 marts.