Kulturmidler på 1,5 millioner kroner uddelt
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, har i forbindelse med 2. udbudsrunde i 2019 tildelt 1.507.578,00 kr. til 17 forskellige projekter.
Kulturmidlerne er tildelt 5 forskellige projekter med 300.000 kr. som tilskud, deraf til to forskellige koncerter, to forskellige teaterforestillinger og udgivelse af en malebog for børn. Én af de modtagere er en produktion kaldt Crawford Point: Ice Flow, Deformation & Dance. Her skal danseren Maliina Jensen i samarbejde med en koreograf samt en glaciolog og professor fra USA synliggøre klimaændringerne ved filming af dans i gletsjeris i Ilulissat (se billede: Maliine Jensen, fra tidligere filming af dans i Apusiaajik Gletsjer i Østgrønland).
Filmvirksomhedspuljen
Filmvirksomhedspuljen er tildelt som støtte til fem filmprojekter med i alt 305.000 kr. Heraf er tre forskellige film finansieret samt en dokumentarfilm og en kortfilm.
Dokumentarfilmen ”POLARIS” af Ánorak Film I/S, som forventes at blive vist for første gang i år 2021, har fået tilskud.
Man kan søge om støtte fra filmvirksomhedspuljen, fortrinsvis inden for fiktion og dokumentar.
Grønlandske bøger
Puljen til grønlandske bøger har ydet støtte til ialt seks værker med 304.400 kr. Det drejer sig om støtte til samlinger af malerier og fotos, viser, to forskellige bøger af to debuterende forfattere, en børnelærebog samt har Grønlands Forfatterforening modtaget tilskud til at realisere afholdelse af kursus og workshop for børnebogsforfattere, som skal foregå i oktober 2019.
Kulturelle arbejdslegater
Derudover er der tildelt 22.000 kr. arbejdslegater til to kunstnere, samlet til i alt på 14 måneder. Det drejer sig om udgivelsen af Grønlands første fotografs billeder i bogform og udstilling af kunstneren Ane Lena Fussing Rosbach’s malerier fra naturen. Udstillingen starter i 2020.
Rejseudgifter til idrætsarrangementer for kunstnere
Idrætsklubber som er medlemmer af Grønlands Idrætsforbund, har i slutningen af 2018 i forbindelse med deres sportsarrangementer fået mulighed for at yde støtte til rejseudgifter for kunstnere. Nu har to ansøgere fået støtte til musikarrangementer på i alt 176.900 kr. Bland andet har håndboldklubberne, NÛK og GSS, fået tilskud til deres koncert arrangement med Bonnie Tyler i Nuuk til september.
Midlerne kan søges af enkeltpersoner, organisationer mv. og tildeles fortrinsvis professionelle skabende og udøvende kunstneres aktiviteter og projekter, og andre projekter med et højt kunstnerisk niveau.
Listen over modtagerne af støtte kan hentes her
Ansøgningsfristen til næste udbudsrunde er sat til den 1. september 2019. Der kan indhentes yderligere oplysninger om Grønlands Selvstyres Kulturmidler på hjemmesiden www.sullissivik.gl