”Jeg har aldrig været til kaffemik”

Rosa Kildahl, deltager af Bagedysten i 2017, har en drøm om at komme til en traditionel grønlandsk kaffemik: - Jeg har endnu ikke fået en invitation, siger hun

Rosa Kildahl er ikke glad for, at der er så mange dårlige vits på bekostning af grønlændere: - Jeg tror jeg er blevet mere nærtagende, og går mere i forsvarsposition nu. jeg bliver lidt irriteret, men jeg minder mig selv om at jeg skal vælge mine kampe med omhu. Men jeg har sådan en høj retfærdighedssans, så jeg kan simpelthen ikke tage det, siger hun.
Offentliggjort

Der dufter af friskbagte boller, da ARNANUT besøger Rosa Kildahls hjem i Glyngøre, Danmark. De kendte store smil og smilende øjne er som en varm velkomst.

- Jeg bager som regel ikke gærdej, og er ikke særlig god til det, indrømmer Rosa, mens hun tager de stadig lune boller fra bradepanden og lægger dem i brødkurven.

Der var dækket op til kaffe og boller med ost og marmelade, med en flot udsigt over byens hustage. Den lune stue og hjertevarmen var en dejlig kontrast til den kølige gråvejrsdag.

- Jeg har aldrig været til kaffemik i Grønland. Jeg har ikke været inviteret til noget som helst endnu. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme til en kaffemik. Jeg har også tænkt, at jeg selv ville komme op og arrangere en, og så må folk selv komme med kage. Noget må der gøres, siger hun.

Ikke den store bager?

Rosa Kildahl blev et kendt ansigt, da hun deltog i bagedysten i 2017, og har siden været i et program, hvor hun ledte efter sin grønlandske far, var med i Vild med dans, og andre programmer.

Læs hendes historie om at miste en mand alt for tidligt, om at deltage i bagedysten uden at være den store bager samt ikke at kende noget til sit ophav i sommerudgaven af ARNANUT, der netop er udkommet.

Du kan købe bladet digitalt her:

Powered by Labrador CMS