Her er årets vindere af Nordisk Råds priser

Til trods for en række stærke nomineringer blev det ikke til nogen priser til Grønland ved uddelingen af dette års Nordisk Råds priser.

Nordisk Råds filmpris 2023 går til den danske film Viften af instruktør Frederikke Aspöck, manuskriptforfatter Anna Neye (tv) samt producerne Pernille Munk Skydsgaard (th), Nina Leidersdorff og Meta Louise Foldager Sørensen (ikke med på billedet).
Offentliggjort

Tirsdag er nordisk kunst og kultur blevet fejret i Operaen i Oslo ved uddelingen af Nordisk Råds priser.

Fem grønlandske kunstnere, iværksættere og forfattere var en del af de mange nordiske nominerede til en Nordisk Råds pris. Desværre blev det ikke til en pris til Grønland i denne omgang.

Vinderne af de fem priser blev følgende:

Nordisk Råds filmpris 2023 går til den danske film Viften af instruktør Frederikke Aspöck, manuskriptforfatter Anna Neye samt producerne Pernille Munk Skydsgaard, Nina Leidersdorff og Meta Louise Foldager Sørensen.

De får prisen for en film, som er så selvsikkert og grundigt gennemtænkt ned til den mindste detalje, og som hele vejen igennem er båret frem af en ekstraordinært klar vision fra filmskabernes side, skriver Nordisk Råd.

Nordisk Råds musikpris 2023 går til folkemusiker, sanger og sangskriver og kanteleartist Maija Kauhanen fra Finland. Kauhanen er en eksplosivt stærk og alsidigt fremragende musiker, som på kort tid har skabt sig en betydelig international karriere, skriver Nordisk Råd

Nordisk Råds miljøpris 2023 går til Renewcell fra Sverige. De får prisen for deres banebrydende løsning til genanvendelse og genskabelse af tekstilaffald til nyt tøj og nye produkter.

Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2023 går til Eldgos af Rán Flygenring fra Island. Flygenring får prisen for en eksplosivt visuel billedbog, som handler om, hvordan en vild og ukontrollabel natur påvirker mennesket.

Nordisk Råds litteraturpris 2023 går til den svenske forfatter, Joanna Rubin Dranger, for den grafiske roman ”Ihågkom oss till liv”. Joanna Rubin Dranger får prisen for et overvældende og vigtigt værk, som udtrykker hvordan et ordløst traume kan konfronteres, og hvordan tavsheden endelig kan brydes

Powered by Labrador CMS