Grønlandsk kunst udstilles i Seattle lufthavn

Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen har vundet en konkurrence og retten til at få udstillet sin kunst som en del af promovering af hendes universitet. Kunsten hænger i Seattle internationale lufthavn i USA.

I Seattles internationale lufthavn hænger et kunstværk af den grønlandske kunstner og aktivist for oprindelig folks rettigheder, Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen. - Privatfoto
I Seattles internationale lufthavn hænger et kunstværk af den grønlandske kunstner og aktivist for oprindelig folks rettigheder, Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen. - Privatfoto
Offentliggjort

Et maleri af en kvinde fra Alaska, med tattoveringer i ansigtet efter inuit-traditioner, med is og sne i baggrunden, hænger i Seattles internationale lufthavn.

Maleriet hænger på væggen langs lufthavnens gangsti med ventesiddepladser. Ifølge lufthavnens hjemmeside servicerer lufthavnen i alt 36,2 millioner passagerer årligt, der nu har mulighed for at se det maleri, som en grønlandsk kunststuderende har malet.

Maleriet er lavet som en reklame for University of Alaska, Fairbanks, hvor den grønlandske kunstner og oprindelig folks aktivist, Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen studerer kunst.

Oprindelige folk skal frem i lyset

- Jeg er så stolt af, at min kunst har vundet en konkurrence, og dermed repræsenterer mit eget universitet. Oprindelige folk er nærmest usynlige i resten af verden, og med min kunst hængende i en international lufthavn kan jeg være med til at skabe lidt opmærksomhed om os, oprindelige folk i Arktis, fortæller Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen til Sermitsiaq.AG.

Hendes kunst har vundet en konkurrence i november. Vinderen af konkurrencens kunst skulle bruges til at promovere University of Alaska, Fairbanks.

Med sin kunst hængende i Seattles lufthavn mener den 21-årige Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen, at hun er med til at sætte fokus på oprindelige folk i Arktis og deres rettigheder.

- Motivet jeg har malet er en kvinde med traditionelle inuit-tattoveringer i ansigtet. Formålet er at skabe mere opmærksomhed omkring oprindelig folk i Arktis, fortæller hun.

Privindende kunstner og aktivist

Hun studerer kunst på University of Alaska, Fairbanks, hvor hun regner med at studere i fire år for at færdiggøre sin bachelorgrad i kunst. Hun har allerede nu overvejelser at gå videre med kandidatuddannelsen, der vil tage et år mere.

Seqininnguaq Qitura Lynge Poulsen modtog en Nordisk pris i 2021 for sit engagement for større ligeværdighed og tryghed mellem mennesker i de nordiske lande. Tidligere samme år modtog hun Selvstyrets opmuntringspris under overrækkelsen af kulturpriser.

Powered by Labrador CMS