Grønlandsk instruktør laver corona-kortfilm
Den eksperimenterende kortfilm “Life is Hilarious” er bygget op om digteren Aka Niviânas digt “Life is Hilarious” og omhandler tanker og refleksioner, der opstår, når stikket pludselig bliver trukket, som det er tilfældet nu.
I dag premierede Aka Hansens nyeste kortfilm “Life is Hilarious” på Facebook, som en del af projektet “Karantænefilmene”.
Kortfilmen er udkommet som den trettende i rækken af en serie af kortfilm instrueret af forskellige instruktører fra Danmark, Færøerne og Grønland under navnet “Karantænefilmene”.
Karantænefilmene er startet af den færøske filminstruktør Andrias Høgenni og er opstået i kraft af den nuværende COVID-19 virus pandemi, og behovet for at fortsat at fortælle historier på trods af fysisk distancering. Som resultat af dette, har filminstruktører på tværs af rigsfællesskabet udfordret hinanden til hver især, på to uger, at lave film, der overholder myndighedernes karantæneregler.
Se filmen her:
Karantænefilmens hovedkarakter Aka Niviâna modtog sidste år sammen med Kathy Jetñil-Kijiner “Climate Change Communicator Of the Year - People’s Choice Award” for sin medvirken i kortfilmen “Rise: From one Island to Another”.
Karantænefilmen er instrueret af Aka Hansen, som er uddannet producer på Super16 årgang 9, og som bor og arbejder med film i Nuuk.
Aka Hansen modtog sidste år filmbranchens årlige pris “Innersuaq” under Nuuk Inernational Film Festival 2019.