Grønlandsk deltagelse i populært TV 2-program

Sondre Slettemark er med i næste sæson af underholdningsprogrammet Forræder.

Programmet samler forskellige kendte ansigter fra Danmark – nu også fra Grønland. Her er et udsnit med nogle kommende deltagere.
Offentliggjort

Den grønlandske skiskytte Sondre Slettemark er blandt deltagerne i den kommende omgang Forræder på TV 2.

I programmet skal i alt 19 personer, der er kendte på forskellige måder, konkurrere med hinanden.

Undervejs bliver nogle af dem udpeget til såkaldte forrædere, der har en skjult dagsorden. Resten af deltagerne forsøger at afsløre forræderne, inden det er for sent.

21-årige Sondre Slettemark fortæller, at der var flere grunde til at deltage. 

– For at udfordre mine sociale færdigheder, da jeg har en hverdag, hvor jeg mest bruger min krop fysisk. Og så fordi det er et sjovt spil, siger han til TV 2.

De andre deltagere er blandt andet danske musikere, komikere, journalister og influencere.

Den kommende sæson Forræder starter 7. august.

Powered by Labrador CMS