Grønlandsk børnebog normineret til pris
Maja-Lisa Kehlets 'Vil du være min ven?' er blevet normineret til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris
Børnebogen 'Vil du være min ven?' (Kammagiitta!) er blevet normineret til årets Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.
Det skriver Vestnordisk Råd i en pressemeddelelse.
Nomineringer til Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2018 blev onsdag præsenteret på Vestnordisk Råds årsmøde i Tórshavn i Færøerne.
Prisen tildeles hvert andet år, og de nationale bedømmelseskomitéer på Færøerne, i Grønland og i Island vælger én bog fra hvert land. En vestnordisk dommerkomité (bestående af et medlem fra hver landskomité) vælger siden én af disse tre bøger til at modtage prisen.
Næste måned
Vinderen af Vestnordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris afsløres den 12. oktober i den internationale børne- og ungdomslitteraturfestival i Nordens Hus i Reykjavik. Prisen er på 60.000 kroner.
De andre norminerede er Bárður Oskarsson fra Færøerne med bogen Træið (Træet) og Kristín Ragna Gunnarsdóttirs Ulf og Edda: Dyrgripen.