Grønlands LGBTQIA+-forening vinder pris

Sipineq+ fra Grønland har under et stort arrangement vundet Danmarks Regnbue Awards foreningspris. Det giver muligheder for fremtidigt samarbejde med andre foreninger, mener forperson.

Sipineq+'s fire repræsentanter, næstforperson Cecilia Olsen-Heilmann, kasserer Lisa Larsen, bestyrelsesmedlem Erni Kristiansen og medlem i foreningen Michael Bro har på vegne af Sipineq+ modtaget foreningsprisen i Danmarks Regnbue Awards onsdag den 27. september.
Offentliggjort

Det er en ubeskrivelig følelse at modtage foreningsprisen i Danmarks Regnbue Awards. Det fortæller en af de fire repræsentanter for LGBTQIA+-foreningen Sipineq+, der nu vender hjem med en pris fra arrangementet onsdag den 27. onsdag.

- Jeg blev så overrasket, at jeg blev helt svimmel, da vores forenings navn blev nævnt fra podiet. Jeg fik gåsehud, da vi gik op til podiet for at modtage prisen, da jeg kunne høre alle klappe i deres hænder, fortæller Erni Kristiansen, bestyrelsesmedlem i Sipineq+.

Han fortæller, at han havde forventet, at en anden forening skulle modtage prisen, og havde derfor sat sig ved deres bord for at være med til at hylde dem.

- Virkelig et chok vi fik. Det er helt ubeskriveligt en god følelse, siger han om modtagelsen af prisen.

Samarbejde åbnet op

Forperson i Sipineq+, Qillaq Olsen fortæller, at de fire repræsentanter og foreningen allerede er begyndt at modtage tilbud om samarbejde med foreninger i Danmark.

- Det giver et stort skud energi for os og for vores forening at få denne anerkendelse. Det åbner døre for mulige samarbejdspartnere, så vi også kommer i kontakt med andre foreninger i rigsfællesskabet, siger Qillaq Olsen.

Foreningen kører på frivillig basis, og de arbejder med at udbrede kendskab om forskellige kønsidentiteter og arbejder med at få sat grønlandske termer for LGBTQIA+-miljøet. Qillaq Olsen mener, at anerkendelsen fra Danmarks Regnbue Awards er en anerkendelse for minoriteten i Grønland.

- Det vil helt sikkert have en positiv indvirkning for vores medlemmer og LGBTQIA+-samfundet i Grønland. Det er en anerkendelse af vores værdighed, siger Qillaq Olsen.

Foreningen har allerede modtaget flere invitationer til forskellige Pride-arrangementer i forskellige danske byer og i Finland.

Powered by Labrador CMS