Grand Prix-historie: Første færing vinder Grand Prix

Færingen Rani Petersen, bedre kendt som Reiley, har skrevet sig i dansk Grand Prix-historie, som den første færøske vinder nogensinde. Nu glæder Rani Petersen sig til at repræsentere Danmark i Eurovision Song Contest.

Offentliggjort

Flere færinger har deltaget i dansk Grand Prix, men det er aldrig lykkedes at vinde, indtil nu.

25 årige Rani Petersen, Reiley, bragede igennem med sangen “Breaking my Heart”, da Grand Prix blev afholdt i lørdag i Næstved. Med 43 procent af stemmerne, 15 procent fra seerne og 28 procent fra dommerne, lykkedes det Reiley at stå med sejren.

Dermed bliver det Reiley, som skal repræsentere Danmark ved det internatinale Grand Prix i maj i Liverpool.

- Jeg har det fantastisk. Jeg er lettet, fordi det har været en lang proces, og jeg er utroligt glad, siger Reiley til Kringvarp Føroya.

TikTok stjerne

Reiley er opvokset på Færøerne, men bor til dagligt i London. Det er gået stærkt med musikkarrien. I 2019 sendte han sin første video ud på TikTok, og idag har Reiley 11 millioner følgere på det sociale medie, TikTok.

Hans største hit er “Let it ring”, som er spillet over fire millioner gange på Spotify og er særdeles populært i Sydkorea.

Reiley har også siden 2019 fået en pladekontrakt hos amerikanske Atlantic Records.

-Vi ville med i Eurovision Song Contest, fordi jeg vil gerne lave mere musik og udgive musik på vores breddegrader, siger Reiley.

Har gode forventninger

Det er ikke gået så godt for Danmark ved det internationale Grand Prix de senere år, men Reiley har en god fornemmelse af, at sangen vil klare sig godt.

- Sangen har en international klang, det kan hjælpe, at alle lande, og ikke kun i Europa kan stemme, fordi jeg har mange følgere, siger Reiley.

Danmarks Radio skriver, har talt med flere eksperter, som mener, at sangen har en god mulighed for at komme i finalen ved Eurovision Song Contest i år. Danmark har ikke været i finalen siden 2019.

- Jeg synes, at Reiley har noget potentiale , som jeg håber kan udfolde sig i Liverpool. Jeg kan ikke ståe her og love nogen finaleplads, men vi er i en semifinale, hvor vi bør have nogle gode muligheder, det vil jeg sige, siger Simon Falk, journalist på fanmediet “Good Evening Europe” til DR.

I 2019 deltog Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen i Melodi Grand Prix med sangen League of Light, som endte på en flot anden plads som storfavorit hos seerne.

Hør den færøske vinder her:

Powered by Labrador CMS