Fremadstormende duo vinder musikpris
Fire priser blev uddelt da grønlandsk musik blev fejret i forbindelse med Koda Awards-prisuddeling i weekenden.
Musikduoen Îva med Gustav LP og Josef Tarrak blev de helt store vindere i forbindelse med musikprisuddelingen Koda Awards, der blev afviklet lørdag på Hotel Hans Egede i Nuuk.
De modtog nemlig 'Årets Pris 2020', skriver Koda i en pressemeddelelse.
De to unge musikere udgav deres første album sidste år, og deres musikstil spænder over flere genrer, nemlig rap, elektronisk og r'n'b.
Da Koda-prisuddelingen blev aflyst på grund af corona-pandemien sidste år, blev 'Årets Pris 2019' også uddelt ved showet. Den pris gik til Gerth Lyberth.
Talentprisen gik til Jens Kleist, mens Inneruulats legendariske forsanger, Angut Clasen, modtog æresprisen.
- I anledningen af Koda Awards' års 30 jubilæum har Koda fået lavet nye statuetter, samtidig med at alle de forrige prismodtagere gennem årene vil få tilsendt sådan et statue, lyder det fra Koda.