Fra lille idé til landsdækkende vintertradition

Når sneen knirker under støvlerne, og mørket breder sig over Nuuk, begynder noget særligt at vågne. Døre åbnes, lys strømmer ud – og Kulturnatten er i gang.

”Det hele startede faktisk som en samtale over et bord på Nunatta Atuagaateqarfia/landsbiblioteket,” fortæller bibliotekschef Elisa Petersen , der har været leder i koordinering siden opstartet af Kulturnatten. Hun fortsætter:

”Der var nysgerrighed og lyst til at prøve noget, der samlede hele byen. Ingen anede, hvor stort det skulle blive.”

Kulturnatten begyndte som et forsøg i år 2001, inspireret af diskussioner – men hurtigt udviklede den sig til at blive fejring af kulturnatten i den lange januar måned, hvor kultur, fællesskab og varme står i kontrast til sæsonens lange mørke.

LÆS OGSÅ

E-avis: Tema om Kulturnatten

Fra Nuuk til hele landet

Siden den første Kulturnat deltog nogen af byerne og bygderne allerede, som blev flere og flere deltagere gennem årene.

”Det betyder virkelig meget, at byer og bygder tager det til sig. Det viser, at kulturforståelse og fællesskab ikke kun findes ét sted, men overalt i landet.”

Nunatta Atuagaateqarfia/landsbiblioteket har i alle årene været motoren bag koordineringen, og for mange borgere er biblioteket stadig det naturlige sted at hente information. Her bydes der på lagkager, boller, pølsehorn og blomster på bordene – et lille tegn på gæstfrihed, som er blevet en tradition i sig selv.

Fælles oplevelser

Siden begyndelsen har Kulturnatten været kendetegnet ved sin evne til at skabe synlighed i gaderne.

I de tidlige år delte biblioteket fakler ud til arrangørerne – en lysende markering af, at her skete der noget særligt. I 2004 blev der for første gang arrangeret et fakkeltog fra Hans Egedes Kirke til Inussivik, hvor resterne af fyrværkeriet fra Arctic Winter Games blev affyret som festlig finale.

”Det gav en følelse af, at hele byen bevægede sig sammen,” fortæller bibliotekschefen Elisa Petersen. ”Det var magisk.”

Digital udvikling – og voksende opbakning

I 2002 fik Kulturnatten sin første hjemmeside som gave fra Tele Greenland, og i 2014 kom både ny hjemmeside og app til. Digitaliseringen gav arrangementet et løft og gjorde det lettere for borgere og institutioner at finde hinanden. Nu findes hjemmesiden kulturnat.gl hvor alle i Grønland kan anvende. I år ændrede Nunatta Atuagaateqarfia oprettelsen af et program til kulturnat.gl, hvor man skal sende oplysningerne som mail til Kulturnat@katak.gl.

Hyldet af politikerne – båret af borgerne

Kulturnatten har gennem årene haft solid politisk opbakning. Tidligere borgmestre som Agnetha Davidsen og Nikolaj Heinrich – og senere Asii Chemnitz Narup – har løbende holdt taler og støttet arrangementet. I 2015 modtog Elisa Jerimiassen Kommuneqarfik Sermersooqs initiativpris for sin indsats som en af de centrale drivkræfter bag Kulturnatten.

Men ifølge Elisa Petersen er kulturnattens egentlige styrke ikke politisk, men folkelig:

”Det er borgerne, foreningerne og offentlige og private virksomhederne, der bærer Kulturnatten. Det er familierne, børnene, de ældre – dem, der går fra sted til sted og opdager noget nyt hvert år. Det er dér, magien ligger.”

Selv efter mange års udvikling er grundidéen den samme:

”Kulturnatten handler om at åbne dørene,” siger Elisa Petersen. ”Om at vise, hvem vi er som kulturinstitutioner – men også om at mødes på tværs.”

Hun smiler: ”Når jeg ser børn med røde kinder løbe rundt med bamser som har været hos lægen og tandlægen, eller når en familie opdager et nyt sted, de aldrig før har besøgt… så ved jeg, hvorfor vi gør det.”