Forsker: Mediepolitikken er præget af hovsa-løsninger

På mange måder minder dagens mediepolitik i Grønland om mediepolitik i de andre nordiske lande. Det skriver Adjunkt og ph.d-studerende ved Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik Signe Ravn-Højgaard i en ny forskningsartikel, der snart udkommer i Nordicom Review.

Hun forklarer, at medier bliver set som vigtige sociale institutioner for det grønlandske samfund og dermed ikke alene som virksomheder, der skal tjene penge.

Derfor bliver medierne også støttet økonomisk og mødt med krav om, at de skal oplyse og informere om, hvad der foregår i samfundet, agere kritisk i forhold til magthaverne samt at være med til at styrke det grønlandske sprog.

Ud over et politisk mål om at have grønlandske medier, påkalder mediepolitik sig dog ikke andet end lejlighedsvis interesse, mener forskeren.

- Mediepolitikken har været ad hoc-præget med pludselige ændringer af mediernes vilkår til følge. Det skyldes blandt andet, at ingen større mediepolitiske diskussioner, hvor man har diskuteret, hvilke mål medierne skal tjene, og hvordan man skal opnå dette, har fundet sted i nyere tid.

Skaber ustabilitet

Det så man blandt andet ved, at Naalakkersuisut fremsatte et ændringsforslag til Finansloven 2020 et par dage før finanslovens vedtagelse, som medførte, at støtten til printmedier blev halveret, uden at der var en politisk diskussion om mediestøtten.

Og for nylig har Inatsisartuts politikere diskuteret et forslag om at tillade sponsoreret indhold i public service-mediet KNR. Det fik dog ingen bred opbakning.

- Sådanne pludselige ændringer af mediernes vilkår er problematiske, da det skaber ustabilitet for medierne, og kan i sidste ende gøre medierne afhængige af det politiske system.

Forskellen på Grønland og andre nordiske lande er blandt andet at andre lande ofte indgår brede og længerevarende medieforlig, ofte hvor størstedelen af parlamenters partier indgår.

Det kan skabe mere tryghed for medierne med længerevarende politiske aftaler, der ikke ændres hvis magtfordelingen skifter efter et valg. Men den type brede længerevarende politiske aftaler er sjældent brugt i Grønland – og slet ikke på medieområdet, siger Signe Ravn.

Dyrt internet er også politik

Andre faktorer der påvirker medierne er telekommunikation, da befolkningens adgang til nyheder og medier er afhængig af pris og tilgængelighed. Det er også et mediepolitisk anliggende, men bliver ikke behandlet som sådan, mener Signe Ravn-Højgaard.

For eksempel har Inatsisartut pålagt det selvstyreejede aktieselskab Tele Greenland at levere store årlige udbytter, som skal indgå i finansieringen af de nye lufthavne.

Prioriteringen betyder, at grønlandske borgere alt andet lige får dyrere og/eller dårligere internet, end de ville have fået hvis pengene var gået til at levere internet. At prioriteringen har betydning for medieforbruget, har ikke været diskuteret som et mediepolitisk spørgsmål.