En stærk fortælling om kærlighed, myter og inuitkultur
Filmen “Uiksaringitara” fortæller historien om to teenagekærester i Igloolik i Nunavut, adskilt af skæbnens tragiske omstændigheder. Den inviterer publikum tæt på inuitkulturen og fører dem med på en gribende og stemningsfuld rejse.
Filmen “Uiksaringitara” havde sin canadiske premiere på Toronto International Film Festival i 2025, hvor den vandt prisen for bedste canadiske film.Foto: Kingulliit Productions, 2025
- Er det en
gyser? tænker jeg og rykker uroligt på mig i sædet i Hans Lynge Salen i Katuaq i Nuuk.
Åbningsscenen i “Uiksaringitara” (Wrong
Husband) kaster publikum direkte ud i noget urovækkende: en
skikkelse i havet, næsten som et forvrænget væsen fra myterne. Den vækker en
instinktiv ad-følelse.
- Er det en
gyser? tænker jeg og rykker uroligt på mig i sædet i Hans Lynge Salen i Katuaq i Nuuk.
Annonce
Åbningsscenen i “Uiksaringitara” (Wrong
Husband) kaster publikum direkte ud i noget urovækkende: en
skikkelse i havet, næsten som et forvrænget væsen fra myterne. Den vækker en
instinktiv ad-følelse.
- Hvad er det?, tænker jeg og klemmer mine øjne.
Sassuma Arnaa
gone wrong.
Et barn leger
ved vandkanten. Pludselig brydes roen. Væsnet griber fat. Kaos. Skrig. Ét barn
bliver taget, mens det andet barn med nød og næppe slipper væk.
Fra første
øjeblik gør filmen det klart: dette er ikke bare en kærlighedshistorie, det er
en fortælling, hvor frygt, myte og tab er vævet tæt sammen.
Filmen udfolder historien om to inuitelskere, der rives fra hinanden efter et dødsfald - en begivenhed, der sætter en kæde af følelser i gang.Foto: Kingulliit Productions, 2025
“Uiksaringitara”
(Wrong Husband) er en canadisk dramafilm, der er instrueret af Zacharias Kunuk,
der tidligere har markeret sig med “Atanarjuat: The Fast Runner”.
Filmen er et historisk drama, der udspiller sig i Igloolik i Nunavut, Canada, og følger to unge teenagekærester
Kaujak (Theresia Kappianaq) og Sapa (Haiden Angutimarik).
Efter en tragisk
begivenhed bliver de holdt adskilt, og drives til at opsøge en shaman i håbet om
igen at kunne være sammen.
Omgivelserne
føles nære og genkendelige.
Naturen, fangstlivet, kajakkerne og teltene skaber
en følelse af tryghed, hvor vores værdier og levevis træder tydeligt frem og respekten
for de ældre og deres visdom er en naturlig del af livet.
Dvæler ved
de velkendte
“Uiksaringitara” (Wrong Husband)
Instrueret af: Zacharias
Kunuk
Skrevet af: Zacharias Kunuk
og Carol Kunnuk
Produceret af: Jonathan
Frantz, Samuel Cohn-Cousineau, Carol Kunnuk
Medvirkende: Theresia
Kappianaq, Haiden Angutimarik, Leah Panimera, Mark Taqqaugaq, Emma Quassa
Produktionsselskab: Kingulliit
Productions
Udgivelsesdato: 16. februar
2025 i Berlin
Kilde: Wikipedia og Isuma TV
Man får
næsten fornemmelsen af at træde ind i Ole Brandts slægtsromantetralogi “Qooqa”
og “Tulluartoq”-bøgerne, der med stor sans for detaljer skildrer
inuitkultur og traditioner.
På samme måde dvæler “Uiksaringitara” ved det
velkendte: værdierne, levevisen og de kulturelle rødder, som giver fortællingen
både tyngde og genkendelighed.
Et eksempel er, da
de fanger en sæl.
Dyret fanges, flænses og deles efter faste traditioner, hvor
leveren tilfalder den ældste først.
En praksis, der er forankret i
inuitkulturen - også steder som Ittoqqortoormiit for eksempel.
Filmen rummer
også øjeblikke af ren varme. En voksen, der ikke kan skjule sin begejstring,
synger kærligt til et barn, overvældet af barnets sødhed.
Barnets bløde kinder
og uskyld fremkalder en næsten eksplosiv kærlighed, hvor ordene ikke helt slår
til - og hvor følelsen i stedet får lov til at komme til udtryk gennem sang og
gestik.
Men under
overfladen rummer fortællingen også både styrke og sårbarhed. Kærligheden
mellem de to er så stærk, at den overlever adskillelsen og fører dem tilbage
til hinanden. Samtidig er ånderne og forfædrene altid til stede som beskyttende
kræfter.
Alligevel er livet ikke uden mørke - had, jalousi og død sætter også
deres spor i fortællingen.
Minimal
dialog
Stemningen i Katuaq
er koncentreret. Publikum sidder stille, opslugt af billederne.
I den halvanden
time lange film er der ofte scener uden replikker. Jeg tænker på, at kropssprog spiller en stor
rolle i vores kultur, hvor alt ikke behøver at blive italesat.
At opleve dette
på det store lærred i en biografsal er noget helt særligt. Stilheden giver
plads til fordybelse og refleksion, og man får tid til at lade billederne
arbejde i én.
På den måde bliver forståelsen af filmen både dybere og mere
personlig. Stilheden i filmen føles ikke som et fravær, men en nødvendighed.
Filmen
portrætterer inuitkulturen på stærk og nuanceret vis og formår samtidig at
skildre den ulige magtfordeling mellem kvinder og mænd i datidens samfund, hvor
mændene ofte traf beslutningerne. Ægteskaber blev arrangeret af andre, uden
hensyn til den enkeltes ønsker.
Vores værdier og vores måder at leve på er genkendelige i filmen: den smukke natur, fangstlivet, kajakkerne og teltene – og selv de mange myg. Respekten for de ældre og deres visdom står centralt.Foto: Kingulliit Productions, 2025
I filmen ender
Kaujak med at blive lovet bort til en mand, hun ikke elsker. Men hun accepterer
det ikke. Hun nægter at give op og beder gentagne gange om at slippe for
ægteskabet. I sin fortvivlelse henvender hun sig til sin mor, sine forfædre og
ånderne.
Til sidst får
hun hjælp, en løsning, der ikke kun handler om hende selv, men også
understreger styrken i familiebånd og den kærlighed, der rækker på tværs af
generationer.
“Uiksaringitara” fungerer som en hyldest til
inuitkulturen og som en human fortælling, der potentielt kan skabe genklang hos
minoritetsgrupper globalt, uafhængigt af hvor man bor i verdenen.
Jeg sad tilbage
med en følelse af kulturel rigdom og stolthed. “Uiksaringitara” viser
inuitkulturen som noget levende og nærværende, hvor myter, natur og mennesker
smelter sammen i én helhed.
Filmen står
derfor ikke kun som et historisk drama, men som et stærkt vidnesbyrd om en
kultur, der stadig lever og fortæller sig selv videre gennem levende billeder, traditioner
og fællesskab.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.