En skat til Danmark: Nationaldragt gemte på en gribende fortælling

Det var med en vis hjertebanken, at designeren Liss Stender gik ind til optagelserne til TV2-programmet 'En skat til Danmark'. I programmet er en række borgere mødt med personlig genstand, som skal indgå i udstillingen på Danmarks Nationalmuseum med samme navn som programmet.

- Jeg var smadder nervøs, for det er jo en meget personlig historie, der ligger bag den sorte og hvide nationaldragt, fortæller Liss Stender til Sermitsiaq.AG.

Manden tog børnene

Nationalmuseets ekspertpanel med direktør Rane Willerslev i spidsen udvælger i løbet af programmerne 80 genstande, der er med til at fortælle danmarkshistorien de seneste hundrede år. TV2s journalister ledte i den forbindelse efter en person med en genstand og en historie, der stammer fra Grønland.

- Nationaldragten gemmer er jo historien en historie om en barndom uden min mor samt om datidens Grønland.. Det er en historie, der ikke er blevet fortalt tidligere.

- I 50erne og 60erne havde kvinderne i Grønland ikke nogen stemme. Tilrejsende danske mænd kunne i det store og hele gøre, som det passede dem, forklarer Liss Stender.

- Min far tog mig, muligvis i den bedste mening, med til Danmark. Min mor og andre kvinder i hendes situation havde ikke noget at skulle have sagt og kendte ikke deres rettigheder.

Kun sort/hvid-billede

Da Liss Stender i 2015 begyndte at arbejde med det, der skulle blive den sorte/hvide nationaldragt, var det på ingen måde meningen, at den skulle udstilles offentligt. Den skulle bruges i forbindelse med hendes yngste barns konfirmation.

- Det var for at ære min mor, så hendes historie ikke bliver glemt. Hun skulle i ånden være med ved konfirmationen.

Der ligger mange overvejelser bag designet af den særlige nationaldragt.

- Jeg ledte efter et billede af min mor i nationaldragt, men der var ingen i familien, der havde et farvebillede af hende i dragten. Det eneste jeg har er et sort/hvid-billede.

- Så efter lange samtaler med mig selv og med hende i ånden, besluttede jeg mig for at nationaldragten også skulle være i sort og hvid.

Hele den historie fortalte Liss Stender til eksperterne fra Nationalmuseet, og den gjorde tydeligvis så stort et indtryk, at nationaldragten blev valgt som en af de 80 udstillingsgenstande.

Overvældende

Og selvom optagelserne til programmet foregik allerede i oktober, så har designeren ikke svært ved at genkalde sig følelsen, da hun fik et ja.

- Jeg er helt overvældet over, at jeg skal være med på den udstilling. Jeg er så vant til at få 'nej, at jeg næsten ikke kunne forså, at de sagde 'ja'.

- Jeg er så glad for, at de lyttede.

Og hun ønsker sig, at også de besøgende på Nationalmuseet vil sætte sig ind i historien om denne helt særlige nationaldragt.

- Det er mit håb, at folk forstår, hvordan der er blevet handlet hen over hovedet på den grønlandske befolkning. At man ser de skyggesider, der også har været, og at de besøgende måske ændrer deres syn på grønlændere.

Kendte ikke moderen for alvor

Liss Stender nåede aldrig for alvor at lære sin mor at kende, fordi hun døde ung. På det tidspunkt var datteren kun 18 år gammel.

- Tænk på hvor ulykkelig man bliver, hvis man får frataget sine børn på denne måde.

Udstillingen 'En skat til Dannmark' åbner 1. april og kører frem til 18. oktober.

Afsnittet, hvor Liss Stenders nationaldragt bliver valgt til udstillingen kan genses på TV2 den 18. februar klokken 23.35.

13.2. kl 6.50 Teksten er rettet sprogligt, så det tydligere fremgår, at det er fraværet af moren og de historiske omstændigheder, der er det centrale for Liss Stender.