En grønlandsk ildsjæl er død

Selv om redaktør Torben Lodberg, der døde 84 år gammel natten til den 20. maj, ikke var grønlænder, så var han en meget grønlandsk dansker. Endda så meget, at han har modtaget den højeste udmærkelse for sit glødende og engagement og virke i Grønland, fortjenstmedaljen Nersornaat.

I 1961 blev den unge isenkræmmer ansat som international sekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor han begik sit organisatoriske svendestykke ved at planlægge og gennemføre International Union of Socialist Youths 5. internationale lejr på Ermelundssletten nord for København. Blandt de op mod tusind deltagere fra det meste af verden var blandt andre Østrigs udenrigsminister og senere forbundskansler Bruno Kreisky, Tysklands senere forbundskansler Willy Brandt og Sveriges senere statsminister, Ingvar Carlsson.

Men det stod ingen steder skrevet i stjernerne, at den unge danske socialdemokrat i det meste af en menneskealder skulle komme til at beskæftige sig med information om Grønland.

Torben Lodberg blev levende interesseret i Grønland, da en ven fortalte, hvor store opgaver, der lå i landet. I 1969 fik Lodberg job som leder af informationsafdelingen ved Landshøvdingeembedet i Godthåb, hvorfra han på nærmeste hold fulgte det stadigt stærkere ønske blandt en gruppe af politisk aktive, unge grønlændere om større uafhængighed af Danmark.

Få danskere som Lodberg har været så tæt på den politiske proces op til indførelsen af Hjemmestyret i 1979. Med sin store opsamlede viden om grønlandske samfundsforhold, politik og økonomi var det naturligt at bruge kundskaberne som journalist på den tosprogede avis Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG).

Da han i 1972 vendte tilbage til Danmark var det som avisens korrespondent i Danmark. Efter en afstikker som redaktionssekretær på Socialistisk Dagblad, etablerede han AGs kontor på Christiansborg. Det drev Torben Lodberg, indtil han i 1987 blev ansat i Hjemmestyrets informationsafdeling i Nuuk og på Danmarkskontoret i København. I den forbindelse grundlagde han også sit eget pressebureau, Tusagassiorfik.

Samtidig med, at Lodberg gjorde et stort arbejde for at udbrede kendskabet til Grønland blandt danskere, fungerede han også som spindoktor for ledende grønlandske politikere, som også blev nære venner.

I 1988 udgav Grønlands Hjemmestyre med Torben Lodberg som redaktør det biografiske værk Grønlands Grønne Bog. Bogen er siden opdateret flere gange, men ikke udkommet siden 2001/02.

Selv da Torben Lodberg i 2000 forlod Hjemmestyrets informationsafdeling for at gå på pension fortsatte hans store interesse for Grønland, blandt andet som mangeårig formand for Foreningen af Grønlandsjournalister, som han var med til at stifte i 1984.

Den 84-årige redaktør kunne se tilbage på en journalistisk karriere, der begyndte i Socialdemokratiets Nyhedstjeneste og gik via DR, hvor han i flere år redigerede de politiske ungdomsudsendelser.

Under den store indsamling, Flygtning ’66, var han sous- og informationschef i Dansk Flygtningehjælp. Erfaringerne derfra tog han med sig til Grønland, hvor han også var primus motor for Flygtning ’71-indsamlingen.

I 1989 påtog Torben Lodberg sig planlægningen af Grønlands Hjemmestyres 10-års jubilæum, og arrangerede i den forbindelse en turné med Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Københavns Drengekor i Grønland.

Lodberg betingede sig, at Livgarden skulle optræde i rød galla. ”Jamen det er helt umuligt, når ikke Dronningen er til stede,” var svaret til Lodberg, der ikke lod sig slå ud. ”Pak I nu bare de røde uniformer til turen, Dronningen er inviteret, og hun har lovet at komme,” lød Lodbergs replik.

Selv om det er nogle år siden, at Lodberg var operativ i Grønland, så var han på ingen måde glemt. Det sås tydeligt 1. august under arrangementet 'Grønland i Tivoli', hvor mange gamle venner og bekendte var henne og hilse hjerteligt på den gamle redaktør.