Emil, for helvede, det er spækhuggere!

Der blev bandet max, da to fiskere ud for Hanstholm fik en anderledes lystfiskerhistorie med sig hjem. De blev omringet af spækhuggere

Team Thyfisker.dk på havtur d. 7. maj 2013! Vi fik selskab af en flok Spækhuggere. Kilde: youtube.com Team Thyfisker.dk på havtur d. 7. maj 2013! Vi fik selskab af en flok Spækhuggere. Kilde: youtube.com
Offentliggjort

- For helvede, for helvede.

Og:

- Du er da ikke bange for en fisk, lyder det til allersidst i videoen, en far og en søn optog forleden, hvor de får sig en rigtig lystfiskerhistorie på kornet. Historien bringes i dag søndag via Ritzaus videotjeneste.

Og nogen må få krydser i øjnene, når de lytter til den lettere paniske men også ret morsomme samtale, der er kommet med på ovenstående video. Den er filmet af Nichlas Christensen og hans far.

Der ryger nemlig adskillige eder af sted i de små to minutter, hvor de filmer en flok spækhuggere, der omringer dem i deres motorbåd.

- Jeg blev godt nok ræd for, at de ville angribe. De er vildt farlige, og jeg sagde til min far 'sejl væk! sejl væk for pokker!', siger Nichlas Christensen efter at være kommet sikkert i havn.

De to lystfiskere fra Thy mødte spækhuggerne 45 sømil svarende til godt 80 kilometer vest for Hanstholm.

De talte syv af de store pattedyr, men vurderer ifølge TV/Midt-Vest, at der var flere i flokken.

Powered by Labrador CMS