Det føles helende

Vivi Sørensens store interesse for amaat, inuits traditionelle bærepels med plads til barnet, blev i sidste uge dyrket i en workshop med deltagere fra Iqaluit.

Systuen i medborgerhuset Illorput i sidste uge, hvor der blev syet amaat i forskellige udformninger med hjælp fra syersker fra Nunavut.
Offentliggjort

- Der er så mange aha-oplevelser hele tiden, og vi lærer så meget.

Vivi Sørensen er fyldt med lovord over at få lov til – sammen med tre andre landsmænd – at lære at sy amaat af en lille gruppe kvinder fra Nunavut.

Det skriver avisen AG.

- Der er denne her følelse af samhørighed, at vi er det samme folk, siger Vivi Sørensen, der sammen med forfatter og filmproducent, Nadia Mike fra Iqaluit står bag workshoppen, der også er en del af en dokumentarfilm, som Nadia Mike producerer.

- Det undrede mig, at der var så få kvinder i amaat her i Nuuk, siger Nadia Mike, der besøgte Grønland for nogle år siden.

Ideen til workshoppen blev født, længe inden Vivi Sørensen blev udnævnt til chef for Grønlands Nationalteater, og har som sådan ikke noget konkret med teatret at gøre.

- Det skyldes min store kærlighed til amaat og er ikke nødvendigvis en teater-ting. Bortset fra at vi jo er en kulturbærende institution, forklarer Vivi Sørensen.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS