Derfor må du ikke skærme dem fra det

Suget i maven på rutsjebanen eller gyngen. 

En pude foran ansigtet, når skrækfilmen bliver for uhyggelig. Et forskrækket hvin og det befriende grin, når storesøster springer frem fra sit skjul og siger »bøh!«.

Børn helt ned til et-års alderen og op til 17 år nyder det lille chok og elsker at blive skræmt. Hele 93 procent af børn og unge opsøger frygtaktiviteter, der giver dem nydelse, viser et nyt studie. Forskerne har ligefrem et navn for det: rekreativ frygt.

- Vi har undersøgt, om børn selv opsøger og godt kan lide frygt. Og det kan de, siger Marc Andersen, med-leder af forskningscenteret Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet og medforfatter til studiet ’Recreational Fear Across Childhood’.

- De elsker afmålt frygt. ’Passende frygt’ kunne man kalde det.

1.600 forældre er blevet spurgt om, hvor ofte deres børn kaster sig ud i aktiviteter som høje hastigheder, højder eller dybder, uhyggelige film, historier, computerspil og udfordringer som tumlerier, slåskampe og drilleri.

Det overrasker ikke Jesper Dammeyer, at 93 procent af alle børn opsøger det søde gys.

- Jeg ville være mere bekymret, hvis et barn slet ikke kaster sig ud i frygtaktiviteter.

Han er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i blandt andet udviklingspsykologi.

- Børn har altid i deres leg søgt spændingen, udfordringen og at prøve sig selv af. Det handler om på forskellige måder at få den ’arousel’, opstemthed, som genererer følelser og social energi, forklarer professoren, der ikke har været involveret i studiet.

Må ikke tippe over

Det danske forskningscenter Recreational Fear Lab, der står bag studiet, har i de seneste år været med til at sætte forskning i rekreativ frygt på verdenskortet.

Det fænomen, at mange mennesker, både voksne og børn, kan lide at lege med frygt, hvad enten det er i forbindelse med uhyggelig underholdning som gyserfilm og spøgelseshuse, ekstremsport eller børns fange- og gemmelege.

»I den rekreative frygt kan man sige, at frygten er som benzin i en nydelsesmotor,« som Marc Andersen fra Recreational Fear Lab udtrykker det.

Når frygt doseres tilpas, omfatter den en række psykologiske tilstande, der indbefatter nydelse.

Hvor snittet for ’tilpas’ ligger, er svært at pege på, siger professor Jesper Dammeyer. Når det handler om frygt, er det en balancegang, der kan gå begge veje.

- Det handler meget om det enkelte barn. Men så længe man rammer noget, barnet er indre motiveret for, er det alt sammen fint, siger han.

Læring i frygt

Går det den anden vej, er det en anden sag, siger Jesper Dammeyer og giver et eksempel: Sætter du dig bag på en motorcykel, som kører stærkt på motorvejen, bliver du enten bange for motorcykler og sætter dig aldrig op på en igen, eller du vænner dig til det, og beslutter dig for selv at mestre det.

- På den måde er der læring i alt, hvad vi gør, siger professoren.

Det samme gælder for børn, der prøver noget, der gør dem bange. For eksempel en voldsom leg. Hvis der er en voksen til stede, som sætter rammen og gør barnet mindre ængsteligt, kan det give anledning til, at barnet lærer om egne og andres følelser og grænser.

Når psykologer eksempelvis behandler børn med angst, kaster de dem nogle gange forsigtigt ud i de ting, de er bange for, så de vænner sig til det.

- Vi mennesker udvikler os og lærer, når vi tør kaste os ud i nye ting, og der er ofte en frygt forbundet med det, siger Jesper Dammeyer.

Følelser kan forveksles

Selvom professor Jesper Dammeyer genkender børns hang til at deltage i frygtaktiviteter, ser han nogle begrænsninger ved studiet.

Først og fremmest kalder han listen med de 19 frygtaktiviteter, som forældre er blevet bedt om at forholde sig til, for en »pose blandede bolsjer«.

Han påpeger, at der kan være andre positive følelsesmæssige effekter af frygtaktiviteterne. For eksempel den sociale effekt af at trøste hinanden, når man ser en uhyggelig film, mens en tumleleg, som er en fysisk aktivitet, kan have fokus på, hvor grænser går.

- Det er nogle forskellige effekter, som er i spil, og som gør det mere komplekst end bare nydelse ved frygt, påpeger han.

Bliver måske mere robuste

Ud over læring kan der være andre gevinster ved, at børn leger med frygt. Marc Andersen siger, at evolutionspsykologien ser på frygt som en følelse, der er designet til at holde os væk fra ting, som truer vores sikkerhed.

I 80’erne og 90’erne fokuserede en del af den mediepsykologiske forskning desuden især på, hvilke negative effekter det kunne have, når børn udsættes for noget, der var meget uhyggeligt for børnenes alder. Her fandt man, at børn kunne udvikle en række symptomer, man kender fra angst.

- Derfor har man tidligere i forskningen være optaget af at få kommunikeret, at børn bør beskyttes mod ting, der er uhyggelige og skaber frygt hos dem, siger Marc Andersen.

Men nyere forskning inden for eksempelvis robusthed viser samtidig, at det er vigtigt, at børn stifter bekendtskab med hele følelsesspektret. Ellers kan de komme til at mangle kompetencer til at håndtere følelser som sorg, frygt og jalousi, siger han.

Ligger i opdragelsen

Mange forskere peger i dag på, at det er vigtigt for børn at opleve frygt og stifte bekendtskab med hele livets følelsespalette, hvis de skal lære at håndtere usikre situationer og ubehagelige følelser i fremtiden, siger Marc Andersen.

- Det er et interessant spørgsmål i en tid, hvor moderne forældre er mere tilbøjelige til at skærme deres børn mod mentalt ubehag.

Jesper Dammeyer mener, at det er relevant at se studiet i lyset af forældres opdragelse, som groft sagt kan tage to yderformer: Den frie opdragelse, hvor børn får lov at klatre i træer, og den mere beskyttende opdragelse, hvor de ikke får lov til at klatre i træer.

- Det er klart, at børn skal have lov at udfolde sig. Men det er ikke sådan, at får børn mange knubs, eller hvis man siger ’bøh!’ til dem hver morgen, så bliver de mere modstandsdygtige. Det er vigtigt, at barnet er ’med på den’, ellers er resultatet det modsatte, understreger han.