Den uundværlige julehilsen

De grønlandske foreninger i Danmark havde stor succes med lørdagens Julehilsen til Grønland.

Nisseparret blev fulgt af et stort bifald, da de ankom til festen.
Offentliggjort

Det var nærmest en stor familiefest, da 1100 grønlændere og andre med tilknytning til Grønland lørdag satte hinanden stævne i Vejle til Fællesforeningen Inuits årlige julehilsen til Grønland.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det store arrangement, der blev optaget til KNR og sendes juleaftensdag i Grønland, er en kæmpe manifestation af den grønlandske kultur fra scenen – og samtidig et mødested, hvor gamle venner og bekendte mødes og udveksler minder fra et eller andet mere eller mindre tilfældigt møde en gang i Grønland.

Det gjorde også starten til lidt af et forhindringsløb ved indgangen. For overalt blev der givet hånd og krammet. Men når først man kom ind i den store idrætshal, der er Vejles største, satte man sig til rette og hyggede sig med kaffe og kage sammen med venner og familie – indtil der skulle danses om juletræet og børnene skulle have deres godtepose af Niisimaannguaq og hans kone.

Læs mere om traditionen med julehilsen til Grønland i den nyeste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen her:

Powered by Labrador CMS