Den kommende biskop: Jeg tror på religionsfrihed

Bispevalget er overstået. Over halvdelen af de 254 stemmeberettiget medlemmer i menigheden har stemt på Paneeraq Siegstad Munk, der nu kan kalde sig for den næste biskop i Grønland.

Offentliggjort

Paneeraq Siegstad Munk tager bispevalgets resultat med ophøjet ro.

Over halvdelen af de 254 stemmeberettiget medlemmer i menigheden har stemt på hende til bispevalget. Dermed skal hun efterfølge biskop Sofie Petersen, der har været på posten siden 1995.

- Det føltes som at hoppe ind i det nye år, da jeg fik besked om, at jeg er valgt til at efterfølge biskoppen, fortæller Paneeraq Siegstad Munk og understreger, at hun er taknemmelig for Sofie Petersens arbejde som biskop.

43-årige Paneeraq Siegstad Munk kommer fra Attu, der er en bygd ved Kangaatsiaq. Hun er gift med Arne Munk og har to drenge på 15 år snart 13 år. Hendes familie bor på Bornholm.

- Vi besluttede, at jeg skulle tilbage til Grønland for at arbejde for mit mål om at blive biskop, mens min familie bliver tilbage i Danmark. Det er selvfølgelig hårdt for mig som mor, at måtte rejse fra mine sønner for at nå mine mål, fortæller Paneeraq Siegstad Munk.

- Siden jeg var barn har jeg altid set op til folk med en uddannelse. Jeg er opdraget til at tage ansvar og være handlekraftig. Og da jeg har fået en mulighed ved at uddanne mig, vil jeg gerne give tilbage. Ved at opnå mit mål om at blive biskop viser jeg bygdebørn, at man kan, hvis man vil, siger den kommende biskop.

Alle er lige for biblen

Paneeraq Siegstad Munk starter hver dag med at poste et opslag med passager fra biblen.

- Jeg finder positive passagerer i biblen, som giver mening for mig og deler dem på min side. Sådan bliver det en god start på dagen, forklarer Paneeraq Siegstad Munk.

Hun understreger, at hun tror på religionsfrihed, og at hvert medlem i menigheden har frihed til selv at vælge sin tro. Hun mener ikke, at troskab kan vurderes ud fra hvor mange gange, man deltager til gudstjenester, men hvordan man vender mod troen ved livets kriser.

Hun fortæller, at hun altid har været inde for, at homoseksuelle også kan præstevies, da alle er lige for biblen.

- Vi bliver velsignet ved dåb. Så alle er lige for biblen. Jeg har altid ønsket, at homoseksuelle også skal kunne vies i kirken. Vi skal nemlig huske på, at der er så mange velsignelser i biblen, der gælder for alle os, uanset vores køn, tro, og hvor vi er født, siger hun.

Hun vil samtidig arbejde for, at befolkningen får mere kendskab til muligheden om at have samtaler med præster ved for eksempel dødsfald ved selvmord.

- Jeg vil arbejde for, at befolkningen får kendskab til, hvad menigheden kan bruges. For eksempel kan præster have fortrolige samtaler med det efterladte. Vi er underlagt tavshedspligt, og står altid til rådighed, siger hun.

Kateketers vilkår

Som en af de første opgaver, vil den nyvalgte biskop undersøge kateketers arbejdsforhold. Hun understreger, at undersøgelsen kan vise, at kateketer er tilfredse med deres arbejdsforhold. Men hvis der er vilkår, der bør forbedres, er hun lydhør:

- Bygder er oftest helt afhængige af kateketers arbejde i menigheden. Derfor er det nærliggende at undersøge, om der bør være ændringer i deres arbejdsforhold. Det er på sin plads, at vi er lydhøre overfor vores kateketer, siger Paneeraq Siegstad Munk.

Paneeraq Siegstad Munk tiltræder som biskop den 1. december. Selve bispevielsen, der ellers var planlagt til den 22. november, er forsinket på grund coronasituationen.

Hun understreger, at bispekontorets anklage om hendes eksamenssnyd er en overstået kapitel, og at hun er klar til at bestræde posten som biskop.

Powered by Labrador CMS