Blomsterdalen vinder Nordisk Råds litteraturpris

Niviaq Korneliussen har vundet Nordisk Råds litteraturpris 2021 for sin roman 'Blomsterdalen'. Det er første gang en grønlands forfatter vinder prisen, hvor der i år var 14 nominerede.

Se billeder fra prisoverrækkelsen her, hvor også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary var til stede.
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Martin Sylvest/Ritzau ScanpixSe billeder fra prisoverrækkelsen her, hvor også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary var til stede. Nordisk Råd Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Martin Sylvest/Ritzau ScanpixSe billeder fra prisoverrækkelsen her, hvor også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary var til stede. Nordisk Råd Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Offentliggjort

Niviaq Korneliussen gør det igen. Romanen Blomsterdalen inkasserer forfatteren endnu en pris for hendes arbejde. Denne gang med Nordisk Råds Litteratur pris for romanen, Naasuliardarpi - Blomsterdalen. Hun udgav romanen i 2020 og bogen handler om, kærlighed, venskab og om selvmord blandt unge i landet.

Formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede var til stede og overrakte prisen til Niviaq Korneliussen. Og det var en stolt formand, der kunne sige tillykke til forfatteren, som med sin takketale benyttede muligheden for at tale om de børn og unge, som hun skriver om - og til i sine bøger.

Uddrag af takketalen

- Jeg forsøgte at skrive en tale til mit lands ledere. Men det er som at skrive til en mur, og det er jeg færdig med.

Så denne her tale er til dem, jeg skriver for. Til børn og unge derhjemme. I er grunden til jeg har fået denne her pris.

Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I har allermest brug for hjælp. De fralægger sig ansvaret. Et ansvar som bliver pålagt jer. Selvom I ikke ved, om I kan holde natten ud.

Denne her er til jer, der finder styrken til at leve en ekstra dag, fordi I håber dagen i morgen måske bliver bedre, og at der måske denne gang er nogen, der tager varer på jer.

Til jer der er rædselslagne, fordi jeres venner forsvinder, selvom jeres liv først lige er begyndt

Til jer der har lyst til at leve, men som ikke længere kan magte det.

Vi har et modbydeligt system, der tvinger jer til at vælge mellem liv eller død.

Sandheden er, at jeres plads i verden er den der betyder aller mest, og vi voksne er ingenting uden jer.

Så undkyld på vegne af de voksne, der er ansvarelige for jer. Undskyld fordi I alt for ofte er overladt til jer selv.

Undskyld til jer som vi har mistet, og som vi ikke længere snakker om.

Det kan være, at selv de mest indflydelsesrige og magtfulde mennesker ikke aner, hvad de skal gøre og vender blikket den anden vej og håber, det går væk af sig selv.

Men I er her stadig, og vi er mange der værdsætter jer og tror på jer.

Så tak til alle jer unge jeg har mødt på min vej. Tak fordi I er så kærlige, så dygtige og smukke. Tak fordi I har tillid til mig. Det er en gave, som jeg har den største respekt for, og som jeg aldrig vil tage for givet.

Jeg vil gøre alt i min magt for at tale jeres sag og være her for jer. Tak fordi I holder ud i de mørkeste tider og fordi I er til.

Denne her pris er takket være jer. Qujanaq

Har været nomineret med debutroman

Niviaq Korneliussen var også nomineret til den prestigefulde pris tilbage i 2015 med sin debutroman "Homo Sapienne".

Niviaq Korneliussen er den første grønlandske forfatter, der vinder prisen. Hun modtager en prisstatue Nordlys og 300.000 kroner.

Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til et skønlitterært værk skrevet på et af de nordiske sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som opfylder høje litterære og kunstneriske krav.

Formålet med prisen er at øge interessen i det nordiske kulturfællesskab og miljøsamarbejde, og anerkende fremtrædende kunstnere og miljømæssige indsatser.

Powered by Labrador CMS