At være hel i to kulturer

Perlekraven. Hun holder den med stolthed og et smil i ansigtet. Hver eneste perle i kraven er lavet af hendes aanaa (bedstemor, red.) og rummer en særlig betydning for Naja Mathilde Rosing. 

For hende er kraven et symbol på både styrke og stolthed. Derfor bar hun den både under sit første Miss Danmark-event og i Europaparlamentet for nogle uger siden, da hun holdt en tale om identitet og frihed - som et synligt tegn på, at hun er grønlænder.

Perlekraven har hun fået af sin atsa (faster, red.), den eneste kvindelige figur i hendes grønlandske familie, ellers har hun kun onkler og fætre.

Da hun første gang bar kraven offentligt, var hun nervøs, ikke kun over, hvordan folk ville reagere, men også fordi den satte spotlight på hendes identitet. Naja, som hun kalder sig selv, er både dansk og grønlandsk, og det har ofte betydet, at hun har følt sig trukket i to retninger, usikker på, hvor hun hører hjemme. Perlekraven blev et synligt udtryk for den side af hende selv, hun gerne vil vise, og som samtidig kan være sårbar at bære frem.

Alligevel valgte hun at bære den til et så vigtigt arrangement. Kraven repræsenterer hende, grønlandske kvinder og deres historie, og ved at vise den lærer hun også mere om sig selv og sin kultur. Den er ikke bare et smykke, den er et statement om stolthed, tilhørsforhold og fuldkommenheden af den, hun er.

I dag har hun taget næste skridt: hun prøver selv at lave perlekrave og øreringe. Teknikken er vanskelig og det kræver tålmodighed, præcision og koncentration. Men på samme måde som det udfordrer hende, spejler arbejdet med perler også hendes egen identitetsrejse. Hver perle, hun sætter, er et skridt mod at forstå og forme den, hun er, på sin egen måde - en smuk, stille påmindelse om, at identitet ikke er noget, der kan deles op, men noget, man skaber og bærer med stolthed.

Naja Mathilde Rosing har tidligere deltaget i Miss Danmark-skønhedskonkurrencer. Hun har repræsenteret Danmark internationalt i 2023 og Grønland i 2024, hvor hun skrev historie som den første deltager nogensinde for Grønland som Miss Grand Greenland 2024.

I dag bor hun i Danmark, hvor hun studerer matematik, men hun bruger også sin stemme og arbejder om Grønland, et land hun altid længes efter. For Naja handler det om at vende det, der tidligere blev betragtet negativt, til noget, der kan stå stolt frem, præcis som hun selv gør med perlekraven.

Grønland eller Afrika

Naja Mathilde Rosing bliver født den 28. juli i 1998 i Køge. Hendes mormor var sygeplejerske og fik valget om at tage til Grønland eller til Afrika.

- Hun valgte at tage til Grønland og har boet rundt omkring i hele landet faktisk. Jeg tror næsten, det må have været omkring 25 år, hun har boet i Grønland. Så min mor er faktisk vokset op rundt omkring i Grønland, fortæller Naja Mathilde Rosing.

Hendes mor, Mette Rosing, kommer fra Danmark og hendes far, Ulf Abrahamsen, er grønlandsk. Naja har fem søskende.

- Jeg er vokset op som den midterste og jeg føler, at min storsøster Laura har været den store og har gået først igennem ilden. Og så har hun lært mig, hvor jeg ikke skal træde. Hun var meget beskyttende, fortæller hun.

Naja var den yngre, eventyrlystne type - en drømmer. Hun har altid haft store drømme og aldrig været bange for at følge dem.

- Ja, sådan har jeg nok altid været, fortæller hun.

Naja startede folkeskolen i Danmark og flyttede som 13-årig til Nuuk og fortsatte folkeskolen i Kangillinnguit Atuarfiat. Hun var klassens modige og brugte ofte tiden sammen med drengene, men hun var egentlig en del af fællesskabet med både piger og drenge.

- Jeg var helt vild med idræt og skulle altid konkurrere med drengene i sport. Jeg var også meget kreativ og ikke bange for at sige min mening. Når det kom til tøj, har jeg altid gået i farver og været ret ligeglad med, hvad andre tænkte. Jeg har nok altid gjort tingene på min egen måde, fortæller Naja Mathilde Rosing.

Hendes forældre blev skilt, da hun var barn, og Naja voksede derefter op med sin mormor, mor og søster. Hun var omkring to år gammel. Dengang var moren ved at uddanne sig til sygeplejerske. Det er noget af det tidligste, hun husker.

- Jeg husker en tid med meget kærlighed og stærke kvinder omkring mig. Det var en hård periode, men man får det til at fungere med hjælp fra familien, især kvinderne i min familie. De står meget stærkt. Vi hjælper hinanden, når vi står sammen, fortæller Naja Mathilde Rosing.

Et helt menneske

Med en grønlandsk far og en dansk mor har Naja altid følt, at hendes identitet var noget særligt, noget, der har gjort hende opmærksom på, hvem hun er, og hvor hun hører til.

- Jeg hader at sige ordet ‘halvgrønlænder’ eller ‘halvdansker’, fordi man jo er et helt menneske. Det ord italesætter slet ikke, hvad det virkelig betyder at have begge kulturer i sig. Jeg har altid følt mig rig, rig i kultur og kærlighed, siger hun.

Som grønlænder i Danmark, har Naja - som hun selv siger det - fået en masse høvl for at være grønlænder.

- I Danmark har jeg altid oplevet, at man på en måde ser eksotisk ud. Hvordan man tager det, kan selvfølgelig være både positivt og negativt. Samtidig vokser man op med fordomme om grønlændere og får ofte høvl for at være grønlænder. Som ung skal man finde ud af, hvordan man navigerer gennem alle de fordomme, fortæller Naja Mathilde Rosing.

På den anden side har det også været svært at vokse op med både danske og grønlandske rødder i Grønland.

- Det handler om, at det generelt kan være udfordrende at have rødder i begge kulturer, men særligt når det drejer sig om to lande som Grønland og Danmark, der har så meget historie sammen. Som barn, der står midt imellem, møder man ofte fordomme fra begge sider, siger Naja Mathilde Rosing.

Hun fortæller, at hun ofte har mødt fordomme om, hvordan en grønlænder “skal” se ud. Mens hun altid har været stolt af sin baggrund, har hun oplevet danskere blive chokerede over, at hun er grønlænder, og komme med kommentarer som “Du ligner ikke en grønlænder”. Hun undrer sig over, hvor disse stereotyper kommer fra, og påpeger, at sådanne bemærkninger ofte afslører fordomme, folk har fået med hjemmefra.

- Og det synes jeg jo var et kæmpe problem. Men det gjorde ikke, at jeg blev mere flov over at være grønlænder. Tværtimod, jeg følte nærmest, at det blev sådan en mission om at ændre på det her syn, man har på grønlændere som dansker, siger hun.

Da Naja som 13-årig flyttede til Nuuk, møder hun pludselig fordomme fra den anden side: hun får at vide, at hun er “en dum dansker”, kritiseres for ikke at tale flydende grønlandsk og får at høre, at hun ikke er “rigtig” grønlænder.

- Det er svært som ung menneske at stå i sådan en situation, hvor du ligesom bliver en skydeskive for begge lande og deres fordomme, fortæller hun.

En svær tid

Naja har i længere perioder boet både i Danmark og i Grønland. Grønland ligger hendes hjerte nær, og på et tidspunkt valgte hun endda en uddannelse primært for at kunne bo i landet. Hun var 16 år gammel.

- Jeg fik det faktisk så svært, at jeg tog tilbage til Danmark igen. Jeg følte mig meget udenfor og meget ensom. Jeg havde ikke min familie omkring mig og kun få venner. Samtidig fik jeg hele tiden følelsen af, at jeg ikke rigtig var en del af fællesskabet, fortæller Naja Mathilde Rosing. 

Hun beskriver perioden som en af de sværeste i sit liv. Efter også at have været igennem nogle svære oplevelser i Danmark havde hun søgt mod Grønland for at være tættere på det sted, hvor hun følte, hun hørte til. Derfor ramte modstanden ekstra hårdt, og i den periode havde hun det så svært, at hun på et tidspunkt overvejede at tage sit eget liv.

- Det var en meget hård tid. Jeg følte bare, at der ikke rigtig var noget sted, jeg hørte til, at jeg ikke helt var ønsket i nogen af de to lande, jeg kommer fra. Der fulgte mange svære år efter det, hvor jeg måtte arbejde mig igennem den tid, fortæller hun.

Tilbage i Danmark – omringet af familie – fokuserer Naja på at få det bedre. Hun starter i 10. klasse i Danmark og starter til gruppeterapi og går til psykolog.

- Og det var meget givende. Fordi jeg tror, at mit største problem nok har været igennem en rigtig stor del af mit liv er, at jeg altid har følt, at der var noget galt med mig og at jeg var 'forkert', fortæller hun.

- Og det er jo svært at ændre det syn på sig selv, når det er det, man har fået at vide rigtig meget i sit liv. Så den følelse, den har siddet med mig i rigtig mange år. Og er stadig noget, jeg nogle gange kæmper med, siger hun.

Miss Greenland

En dag faldt hun over et opslag fra skønhedskonkurrencen Miss Danmark, der søgte deltagere fra Færøerne og Grønland.

- Jeg var så træt af at høre alle de negative ting om grønlændere. Så jeg tænkte, at jeg gerne ville prøve at vise, at grønlændere også er smukke, fortæller hun.

Samtidig handlede beslutningen også om noget mere personligt. Som barn havde hun selv savnet nogen at spejle sig i.

- Da jeg var yngre, manglede jeg virkelig en grønlandsk kvindelig rollemodel. Jeg følte ofte, at jeg så anderledes ud og havde en anden måde at forstå verden på, måske også fordi jeg voksede op blandt grønlændere, siger hun.

For Naja blev deltagelsen derfor også en måde at være den rollemodel, hun selv havde manglet. For hende handler det ikke kun om skønhedskonkurrencer, det handler om identitet, stolthed og ansvar.

- Jeg synes, det er nødvendigt, ikke kun i min situation, men også for tusindvis af unge, som står med et ben i hvert land. Jeg vil gerne være med til at bidrage til en ændring, som jeg føler er vigtig. Hvis man aldrig tør gøre noget anderledes eller prøve noget nyt, udvikler man sig hverken som menneske eller som folk, siger hun.

For hende handler det også om at eje sin historie og stå frem med stolthed. Det vigtigste for hende er, at man har de rette intentioner. 

- For mit vedkommende gjaldt det ved Miss Intercontinental 2023, hvor jeg repræsenterede Danmark, men havde Grønland med mig i hjertet foran millioner af mennesker. Og igen ved Miss Grand International 2024, hvor jeg repræsenterede Grønland. Her handler det om at vise Grønland frem med stolthed og selvtillid, fortæller Naja Mathilde Rosing.

Hendes Instagram eksploderede, da Grønland fik massiv opmærksomhed i kølvandet på de store geopolitiske begivenheder. Hun blev endda spurgt, om hun ville tale om grønlandsk identitet og frihed i Europaparlamentet. Ilaana, det ville hun gerne.

- Jeg føler, at jeg er blevet hørt. Jeg er blevet set. Jeg føler, at jeg har givet rigtig mange grønlændere en stemme. Jeg føler, at det er min tale. Jeg skrev det jo hele selv, og jeg føler også selv, at jeg taler om nogle følelser, rigtig mange kan relatere til.

- Om det at være helt eller ‘halv’, selvom jeg hader at bruge det ord, og bare det at få lov til at være. Uden at skulle forklare eller forsvare sig. Man vil bare gerne være, siger hun.

Naja Mathilde Rosing har lært, at identitet ikke handler om at være “halv” af noget, men om at eje hele sig selv, med alle rødder, erfaringer og historier, man bærer.

Perlekraven, som hun nu også selv prøver at skabe, er blevet et symbol på den rejse: på styrke, stolthed og på at finde pladsen, hvor man hører til.

I dag lærer hun stadig om sine rødder, både de danske og de grønlandske. Ajunngilaq - hun gør alting med hjertet og med gode intentioner. Når man gør det, går det sjældent galt, plejer hun at tænke.