Årets Oscaruddeling sker i aften

Årets store filmbegivenhed, Oscars 2019, sker i aften. Danmark har et lille håb for en Oscar.

De eftertragtede, forgyldte priser bliver uddelt i aften.
Offentliggjort

Så er der noget at glæde sig til for filmelskere.

For i aften uddeles de forgyldte statuetter, Oscars i et bragende show, hvor Oscaruddelingen sker for 91. gang. Det sker selvfølgelig i Holluwood, i Los Angeles, USA.

I alt er 62 film nomineret. Oscar-akademiet, der i alt har 7.902 medlemmer, har nu stemt om, hvem der skal have de eftertragtede priser i de 24 kategorier, som showet har.

Danmark har et spinkelt håb for en Oscar. Den danske skuespiller Viggo Mortensen er nemlig nomineret for sin rolle i filmen ‘Green Book’, som er hans tredje nominering. Filmen ‘Green Book’ er nomineret i kategorien ‘Bedste Film’.

Derudover er den amerikansek skuespillerinde Glenn Close i filmen ‘The Wife’ nomineret i kategorien ‘Bedste mandlige og kvindelige hovedrolle’. Den danske produktionsselskab Meta Film var med til at producere filmen, men det betyder ikke, at produktionsselskabet vinder en Oscar, hvis skuespillerinden vinder.

To danske film nåede ikke nomineringen

To danske film blev ellers udpeget til en nominering tilbage i december 2018.

Det gælder filmen ‘Den skyldige’og Simon Lereng Wilmonts dokumentar ‘Olegs Krig’. De to film blev dog ikke udpeget til en nominering.

Oscaruddelingen løber af stablen i aften klokken 22:00 grønlandsk tid, men seerne kan allerede følge med fra klokken 19:00 grønlandsk tid, hvor TV2 dækning af den røde løber starter.

Powered by Labrador CMS