Alle søndagsgudstjenester aflyses resten af marts
Alle gudstjenester i hele landet er, efter anvisning af biskop Sofie Petersen, er udsat på grund af frygten for coronavirus.
Flere arrangementer er indtil videre aflyst over hele landet på grund af frygten for en coronaudbrud i landet.
Og nu skal der heller ikke holdes gudstjenester om søndagen.
Domprovst John Johansen bekræfter overfor Sermitsiaq.AG, at alle kirker har fået en anvisning om, at der ikke skal være gudstjenester i alle kirker indtil den 31. marts.
- For at forebygge corona-smitte bliver alle gudstjenester aflyst indtil 31. marts, oplyser stiftskontorchef Mariane Hansen Heilmann i en pressemeddelelse.
Domprovst John Johansen oplyser, at der fortsat vil være barnedåb, bryllup og begravelser.
- Vi vil i slutningen af marts-måned afvente biskoppens beslutning, om udsættelsen skal forlænges, eller om vi kan begynde almindelige gudstjenester igen, siger Domprovsten.
Der vil blive sendt på forhånd indspillede gudstjenester på søndage, oplyses det.