Akisuanerit byder på rock og reggae
Årets Akisuanerit Festival bliver med ekstraordinært besøg fra Danmark, og der er lagt op til fest og farver, når legendarisk grønlandsk rock, dansk/grønlandsk reggae og hiphop flyder fra scenen.
Festivalgæster til Akisuanerit Festival i Nuuk i slutningen af september kan nye danske rytmer, nye navne og gamle kendinge.
Fredag den 29. september er der lagt op til grønlandsk rock, hvor Siissisoq kommer på scenen for sidste gang, mens Kalak gæster Akisuanerit Festival første gang nogensinde. Rockstones og Inneruulat kan ligeledes nydes på festivalens første dag.
- Det bliver en vaskeægte rock night i form af klassisk guitarbaseret rock for både yngre og ældre.
Reggae fra scenen
Lørdag bliver det den grønlandske rapper Jens Kleists debut i Akisuanerit Festival. Arrangørerne oplyser, at festivalgængerne for første gang kan nyde reggaemusik.
- Lørdagens program byder for første gang også på reggaemusik, og det har næsten været uundgåeligt at få Sauwestari med på programmet, da deres debutalbum fra dem er et af de mest omtalte i Grønland i år.
Aften vil også byde på Wafande, Pharfar og Kaka, der laver en kombi med skiftende sceneshow, hvor der blandes med hiphop og reggae til aftenens tema.
Også den danske stjerne, Tessa, gæster festivalen lørdag den 30. september.
Rytmer for alle
Akisuanerit Festival giver familier og den helt unge generation i at opleve festivalstemningen, hvor Sauwestari og Jens Kleist giver alkoholfrie koncerter om eftermiddagen.
- Det har været en voksende festival med de største grønlandske og danske navne på plakaterne igennem årene, skriver arrangørerne.