Annonce
Vagn Frederiksen fratræder som direktør i Brøndum
Brøndum Grønlands direktør Vagn Frederiksen fratræder og overlader posten til Lars Trankjær. Den afgående direktør fortsætter i Brøndum Grønlands bestyrelse.
Teknik-entreprenørfirmaet Brøndum Grønland gennemfører i disse dage et generationsskifte, hvor selskabets 62-årige direktør Vagn Frederiksen fratræder.
Annonce
Vagn Frederiksen har været ansat i Brøndum siden 1983, og han fortsætter som konsulent og medlem af bestyrelsen i Brøndum Grønland, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.
- At få Brøndum integreret i det grønlandske samfund og at være en del af det grønlandske samfund har været en spændende personlig oplevelse i en karriere tæt bundet sammen med den grønlandske kultur og natur, udtaler Vagn Frederiksen i forbindelse med sin fratrædelse.
Posten som ny direktør Brøndum Grønland går til Lars Trankjær, som har flere års erfaring med teknisk entreprise og det grønlandske marked.