Vær med til at pege på årets iværksætter

Grønlandsbankens Erhvervsfond uddeler årligt en iværksætterpris på 25.000 kroner.

s hovedsæde. Foto: Jørgen Chemnitz for Grønlandsbanken Grønlandsbanken
Offentliggjort

Fonden inviterer for andet år i træk folk til at komme med indstillinger.

Prisen går til en grønlandsk iværksætter, der i løbet af sit virke har vist særlig handlekraft og ekstraordinært initiativ.

Og for at komme i betragtning skal indstillingen som minimum indeholde motiverede begrundelser samt beskrivelse af forretningen og økonomien, oplyser banken.

Deadline for forslag er tirsdag den 8. marts klokken 12.00.

Grønlandsbankens Erhvervsfond kårer årets Iværksætter 2011 på den store erhvervskonference Future Greenland, der afholdes den 16. - 17. marts i Nuuk.

Sermitsiaq er mediepartner med banken i forbindelse med iværksætterprisen og vil i en række artikler dette forår fokusere på iværksætterområdet.

I 2010 gik iværksætterprisen til reklamebureauet Deluxus Studio i Nuuk.

Du kan også læse om iværksætterprisen på Grønlandsbankens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS