Underskrifterne afleveret

Sent fredag eftermiddag lykkedes det endelig fisker Ole Møller fra Nuugaatsiaq at aflevere de 2.000 underskrifter med et krav om ekstrakvoter på torsk og hellefisk året ud, som han i løbet af kort tid har indsamlet i store dele af Grønland, først og fremmest i bygderne.

Ole Møller forsøgte ved middagstid at aflevere underskrifterne til naalakkersuisuts formand Kuupik Kleist, og senere til naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Ane Hansen, men begge politikkere var ikke at træffe på de bonede gulve i selvstyrets centraladministration i Nuuk.

– Senere på eftermiddag afleverede jeg de 2.000 underskrifter til Ane Hansen, fortæller Ole Møller til sermitsiaq. ag

– Ane Hansen takkede for underskrifterne, men gav ingen løfter om at ville indfri vore ønsker om ekstrakvoter, så vi kan fiske resten af året. Vi kan selvfølgelig gå på kommunekontoret og bede om socialhjælp, men det eneste, vi beder om, er at få lov at passe vort arbejde og forsørge vore familier uden at ligge samfundet til last.

Ole Møller oplyser, at der blandt de mange underskrivere også er børn, fordi det ikke alene er fiskerne, men i høj grad også deres familier, som bliver ramt i den kommende tid med den tilstundende jul.

Kuupik: Se mulighederne
Kvotekravet kommer samtidig med modstanden mod en ændring af fiskeriloven, som blev stemt hjem i mandags med koalitionens stemmer for og oppositionens stemmer imod.

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist siger efter afslutningen på Efterårssamlingen, at ændringerne af fiskeriloven ikke fratager fiskerne deres rettigheder, men tværtimod åbner op for nye muligheder i fiskeriet.

– Det er fiskerne selv, som med deres kvoter i hånden afgør, hvordan de vil fiske i fremtiden. Der er ingen tvang, men derimod nye muligheder, som fiskerne kan sige ja eller nej til.

– Dette budskab er druknet i al den larm, som er blevet stampet op af jorden, siger Kuupik Kleist, som til gengæld glæder sig over, at organisationerne på falderebet sagde ja til ændringerne af fiskeriloven.

Her er ændringerne
De to ændringer i fiskeriloven, som træder i kraft 1. januar, gælder kvoter og ejerkreds.

Loftet for kvoter til den enkelte rederier i det kystnære fiskeri efter rejer forhøjes fra 10 til 15 procent for at skabe en bedre indtjening og dermed en mere rentabelt fiskeri. Ændringen åbner ifølge naalakkersuisut mulighed for at mindske rejeflådens udgifter ved an anskaffe moderne fartøjer med optimale muligheder for fangst, og rentabiliteten vil medføre tidssvarende fiskeri og tidssvarende indhandlingssteder. Der er i dag omkring 30 deltagere i det kystnære rejefiskeri, men i teoretisk set kan seks til syv både i fremtiden fiske hele kvoten.

Ændringerne ophæver også den såkaldte gummistøvleparagraf med sit særlige adgangskrav til fiskeriet om, at over 50 procent af de to forudgående års indkomst stammer fra fiskeri, fåreavl eller renavl. Ændringen betyder ifølge naalakkersuisut en spredning i medejerskabet i såvel det havgående som det kystnære fiskeri og dermed et positivt bidrag til det grønlandske samfund. Samtidig baner ændringen vejen for investeringer i fiskerierhvervet fra enkeltpersoner, selskaber og institutioner hjemmehørende i Grønland.