Udenlandske journalister skaber nyt marked

Trumps fokus på Grønland skaber nyt marked for fixere, der hjælper udenlandske journalister med adgang og kontakter. - Jeg kunne bruge ti mere – mindst, siger ejeren af fixer.gl, Patrick Abrahamsen.

Med telefonen i øret og computeren foran sig håndterer Patrick Abrahamsen over 100 mails og opkald på WhatsApp i løbet af ugen.
Offentliggjort

Vi har været i caféen i Nuuk Center i næsten 20 minutter, da Patrick Abrahamsen endelig sætter sig. Vi er kommet for at møde ham, som aftalt, men siden vi kom ind, har hans mobil ringet mindst tre gange. 

Imens har han talt med folk i forbifarten, rejst sig, gået rundt i caféen og flere gange været forbi sin computer for at svare på mails.

Vi har været i caféen i Nuuk Center i næsten 20 minutter, da Patrick Abrahamsen endelig sætter sig. Vi er kommet for at møde ham, som aftalt, men siden vi kom ind, har hans mobil ringet mindst tre gange. 

Imens har han talt med folk i forbifarten, rejst sig, gået rundt i caféen og flere gange været forbi sin computer for at svare på mails.

– Jeg kunne godt bruge fire ekstra timer i døgnet, siger Patrick Abrahamsen.

Interessen fik endnu et markant skub den 3. januar, da USA angreb Venezuela. Siden da er henvendelserne igen taget kraftigt til.

– Og så har der været non-stop lige siden. Det har kun taget til. Det er kun blevet flere.

For når vores land bliver centrum i verden, skal verdenspressen til Grønland – og det kan mærkes.

Et marked opstår

Fixer-rollen er velkendt i mange dele af verden, men relativt ny i en grønlandsk kontekst. En fixer fungerer som bindeled mellem udenlandske journalister og det lokale samfund – og hjælper med alt fra interviews og logistik til kulturel forståelse.

– Udenlandske journalister kontakter alt og alle, når de har brug for hjælp. Alle firmaer, alle platforme.

Men da Trump Jr. var på vej til Grønland sidste år, var der ikke noget sted, man kunne henvende sig. Derfor fik Patrick idéen.

– Der var ikke ét sted, man kunne henvende sig. Det hul prøver vi at udfylde med fixer.gl, forklarer Patrick Abrahamsen.

Fixer.gl blev etableret sidste år i kølvandet på Trumps udtalelser, netop fordi behovet blev så tydeligt. Målet var at skabe ét samlet kontaktpunkt, hvor udenlandske medier kunne få hjælp – ikke kun til hurtige nyheder, men også på sigt til større dokumentarer og filmproduktioner.

Han er selv aktiv fixer, men har også flere freelancere tilknyttet. Alligevel er der langt fra nok hænder.

– Jeg kunne bruge ti mere. Mindst.

Telefonen er brugt flittigt i disse tider.

Fra SAR-helikopter til fixer

Ved siden af fixer-arbejdet har Patrick Abrahamsen et helt andet hovederhverv. Han er hoist-operatør i Air Greenland og arbejder i selskabets Search and Rescue-helikopter (SAR), hvor han som regel er på arbejde i 14 dage ad gangen, enten i Narsarsuaq eller Kangerlussuaq.

Fixer-arbejdet er derfor et såkaldt bølgeerhverv, der kommer og går i takt med verdens nyhedscyklus.

– Når der er tryk på, som nu, er der virkelig tryk. Men når nyhedshjulet drejer videre, bliver der stille igen. Sådan er det.

Over 100 henvendelser

Den seneste uge har dog været alt andet end stille. Han har fået en masse mails.

– Over 100 mails og henvendelser. Dagligt mellem 30 og 50 mails, plus opkald på WhatsApp. Det er voldsomt, siger han.

Ifølge Patrick Abrahamsen følger medieinteressen et tydeligt mønster. Først kommer de hurtige nyheder – korte indslag og reaktioner fra gaden. Senere følger de længere  historier.

– De lange formater, dokumentarer og dybdegående programmer. Det er ofte de større selskaber, og de kommer typisk lidt senere.

Etiske grænser

Selvom travlheden er god for forretningen, tager fixer.gl ikke imod alle opgaver ukritisk.

– Vi arbejder med en klar code of conduct (adfærdskodeks, red.). Vi gider ikke journalister, der maser sig ind steder, de ikke har adgang til. 

For fixer.gl handler det også om at beskytte de personer, der stiller op til interviews.

– Når vi kommer med et medie, skal den interviewede kunne stole på, at de bliver behandlet ordentligt, og at der ikke kommer spørgsmål, som ikke er aftalt.

Det betyder også, at nogle medier bliver frasorteret, blandt andet hvis de vurderes at have en skjult dagsorden.

– Der findes medier, som reelt er propaganda. Dem siger vi nej til. Man skal vide, hvem man arbejder sammen med, og hvilket narrativ de sender ud om Grønland.

Patrick Abrahamsen understreger, at kendskab til Grønland og engelsk er afgørende som fixer.

Lokal indflydelse på fortællingen

For Patrick Abrahamsen er fixer-arbejdet mere end blot en servicefunktion.

– Det er en fantastisk mulighed for os lokale. Ikke kun for at vise, at Grønland ikke er et tredjeverdensland, men også for at være med til at præge den vinkel, udenlandske medier kommer med.

Mange journalister ankommer ifølge ham uden tilstrækkelig baggrundsviden.

– De kender ikke vores historie, vores samfund og vores politiske virkelighed. Der kan vi være med til at nuancere billedet.

Bølger af interesse

Fixer.gl er fortsat i en opstartsfase, selvom virksomheden blev etableret sidste år. Arbejdet kommer i bølger – ofte styret af internationale nyhedscyklusser.

– Når nyhedshjulet drejer videre, bliver der stille igen. Men så har vi fået erfaringer og kontakter, vi kan bruge næste gang.

Og næste gang kan komme hurtigt.

– Det afhænger af, hvad der sker politisk. Jo flere revner der er, jo større bliver interessen fra medierne, siger Patrick Abrahamsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS