Turistsæsonen er ikke tabt endnu

Vaccinationer og corona-pas bliver væsentlige ingredienser i en genåbning af Grønland som turistmål.

Vaccinationer og en international aftale om coronapas er en forudsætning for at åbne Grønland for den udenlandske turisme, mener Visit Greenlands bestyrelsesformand Anette Lings
Offentliggjort

Turistsæsonen er endnu ikke tabt, men det haster med en plan for genåbningen af Grønland.

Det mener Jørgen Sølvsteen Nielsen, der er bestyrelsesformand for Topas Rejser, der de seneste år har investeret massivt i udvikling af den grønlandske turisme – blandt andet gennem medejerskabet af World of Greenland, Nuuk Water Taxi, og som ejer af flere hoteller i Diskobugten og af Disko Line, skriver avisen Sermitsiaq.

Grønlands store chance

– Interessen for rejser til Grønland, når først landet lukker op igen, er stor. Det mærker vi tydeligt – og interessen er ikke blevet mindre af, at mange turister har hørt om, at Grønland er kommet godt igennem corona-krisen. Mange turister betragter faktisk Grønland som et ”safe spot”, når man sammenligner situationen i Grønland med andre store rejsemål i for eksempel Asien.

– I Topas Rejser er Grønland og Vietnam cirka lige store, men vi har ingen forventninger til at sende folk til Asien i år, sådan som situationen er lige nu. Det er Grønlands store chance, siger Jørgen Sølvsteen Nielsen til avisen Sermitsiaq.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du har mulighed for at købe her:

Powered by Labrador CMS