Turisme: Hvor mange hoteller skal vi have?
Det er svært at få et kvalificeret bud på, hvor mange hoteller der eksempelvis skal bygges, så landet er i stand til at stå klar til at modtage de mange turister, som er en del af grundlaget for at bygge de nye atlantlufthavne.
Administerende direktør Jens Lauridsen, Kalaallit Airports A/S, efterspørger flere værelser, restauranter og turist-events, hvis det skal lykkedes at tiltrække flere internationale flyselskaber som vil åbne flyruter til Atlantlufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
- Her er der lige nu et forbedringspotentiale, fastslog lufthavnsdirektøren forleden over for Sermitsiaq.AG. Hans pointe er, at turister ikke alene vil se en ny lufthavn, de vil ud at opleve.
Omvendt sidder erhvervschefen fra Kommuneqarfik Sermersooq, Mads-Daniel Skifte, og vil gerne have et svar fra Kalaallit Airports på, hvad de forventer af nye flyruter til atlantlufthavnene, så man kan indrette sig derefter.
Den store udfordring
- Den store udfordring er jo, hvad vi kan forvente. Og hvem der tør investere, før man aner om grundlaget vil være til stede, siger Mads-Daniel Skifte til Sermitsiaq.AG.
Via en opgørelse som Grønlands Statistik har lavet for Sermitsiaq.AG er værelseskapaciteten på landsplan steget med 22,5 procent, siden man tilbage i 2018 vedtog at bygge de nye atlantlufthavne.
Der er store lokale forskelle på, hvor byggeaktiviteten for at sikre nye hotelværelser eller overnatningsmuligheder har været størst. Således har Sermersooq Vest oplevet en fremgang fra 98.550 værelser i 2018 til 172.280 værelser i 2022. En stigning på hele 75 procent. I Ilulissat er fremgangen på 40 procent.
Men er det nok, spørger vi erhvervschefen.
- Det er utroligt svært at svare på. Måske taler vi om, at behovet her i Nuuk-området skal være dobbelt så stor. Men jeg ved det vitterligt ikke, understreger erhvervschefen, der påpeger, at krydstogtsbranchen har annonceret flere anløb, hvor udskiftningen af passagerer skal foregå i Nuuk, og ved dårligt vejr er det vigtigt at kunne servicere turisterne med overnatningsmuligheder.
Forbedre forholdene
Han forklarer, at kommunens fokus er at optimere forholdene rundt om i kommunen, så forholdene for turistaktørerne og turisterne bliver attraktive.
- Det kan være i form af gode anløbsmuligheder inde i fjorden ved eksempelvis Kapisillit og Qooqqut, så turisterne kan komme sikkert og let i land fra turbådene. Desuden har vi et fokus på at lave vandreruter, nævner Mads-Daniel Skifte som eksempler på initiativer fra kommunens side.
Han vurderer, at antallet af turbåde er på acceptabelt niveau pt, men der er behov for yderligere at udvikle udbuddet af turist-attraktioner og -events.
Visit Greenlands direktør, Anne Nivíka Grødem, kan ikke give et bud på, hvad den optimale værelseskapacitet skal være i fremtiden.
- Hvordan man lokalt ønsker at udvikle turismen, herunder udbygge hotelkapacitet mv. er et spørgsmål der bør stilles borgmestrene eller erhvervsrådene. Den kapacitet der skal være til rådighed, skal naturligvis holdes op imod den turismeudvikling, man ønsker sig lokalt, siger Anne Nivíka Grødem til Sermitsiaq.AG og tilføjer:
Bæredygtigt afsæt
- Visit Greenlands holdning til turismeudviklingen er, at den skal ske med et bæredygtigt afsæt, og dermed tage hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Det indebærer blandt andet en balance i forhold til det gæsterne ønsker sig og forventer, hvad destinationen har behov for, og hvad erhvervet kan tilbyde. Som nationalt turismeråd er det ikke vores opgave at sætte visionen eller rammerne for, hvordan man udvikler lokalt, men derimod bidrage med faglig viden, sparring og dialog, som kan anvendes i regionernes strategiske arbejde.