Turisme: Grønland anerkendt som bæredygtig rejsemål af Lonely Planet
Visit Greenland meddeler, at der er blevet sat fokus på Grønland i Lonely Planets Top 10 over bæredygtige rejsemål med en tredjeplads.
Det australske forlag, der har specialiseret sig i at udgive rejsebøger "Lonely Planet" og som blev stiftet i 1973, har i forbindelse med 50 års jubilæet publiceret, “Best in Travel 2024“. Her er Grønland blevet fremhævet som et førende bæredygtigt rejsemål, det fortæller Visit Greenland.
- Denne udgave, der fejrer Lonely Planets 50-års jubilæum, byder på halvtres forskellige steder, som du bør besøge. Anerkendelsen af Grønland understreger landets forpligtelse til bæredygtig turisme, og giver rejsende en chance for at opleve dets rå, naturlige skønhed.
Anerkendelsen af Grønland understreger landets forpligtelse til bæredygtig turisme, og giver rejsende en chance for at opleve dets rå, naturlige skønhed. 2024-udgaven af ”Best in Travel” er blevet udgivet den 25. oktober 2023 og er tilgængelig på tværs af flere forskellige kanaler.
Sassuma arnaa - havets moder
Visit Greenland fortæller at Lonely Planets fokus er ikke kun en ære, det er en afspejling af vores dybt rodfæstede forpligtelse til at rejse, hvilket gavner alle. Det er inspireret af vores ældgamle fortælling om bæredygtighed – et løfte til ære for Sassuma Arnaa, havets moder.
- Vi sætter stor pris på rejser, der værdsætter vores land og kultur. Vi tilpasser os årstiderne og stræber altid efter at sætte vores lokalsamfund, vores gæster og Grønland i første række. Vi er her for at fremme det lokale arbejde, dele lokale skatte og samarbejde med dem, som deler vores vision. Vores vision er klar: bedre turisme på Grønlands betingelser, skriver Visit Greenland.