Trawler stødte på klippe i havn

Trawleren Polar Nattoralik stødte fredag formiddag på en klippe i havnen i Nuuk. Polar Seafood afventer nu en undersøgelse af, om der er sket skader på skibet.

Offentliggjort

Polar Seafoods trawler Polar Nattoralik skulle have været ude og fange rejer men måtte fredag blive liggende i havnen i Nuuk.

Da trawleren skulle sejle ud af havnen kort før middag, havde mandskabet nemlig problemer med at få skibet til at slå fra bak til frem.

- Derfor gled skibet ind og ramte en klippe, forklarer bestyrelsesformand i Polar Seafood, Henrik Leth.

Undersøges af dykkere

Ved den slags uheld er det kutyme, at Søfartsstyrelsen forlanger skibet undersøgt, før det igen får lov til at sejle.

Henrik Leth fortæller, at Polar Nattoralik nu bliver undersøgt af dykkere for at se, om der er sket skader, og at uafhængige eksperter skal vurdere resultatet af undersøgelserne, før skibet får lov at sejle videre.

Bestyrelsesformanden forventer, at skibet snart er klar til at trawle efter rejer igen, men alt afhænger af om der er sket større skade på trawleren.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS