rettelse

Tamanut Avannaani giver Halibut Greenland delvist medhold

Avisen og fiskerivirksomheden har reddet trådene ud efter interview om forholdet til Royal Greenland i Upernavik-området

Halibut Greenland og Royal Greenland konkurrerer om de samme råvarer

Tamanut Avannaani kommer delvist Halibut Greenland i møde i forbindelse med, at virksomheden har påpeget nogle fejlagtige oplysninger i et interview med projekt- og udviklingskoordinator Lars Sandgreen.

Læs: Halibut Greenland afviser artikel

Det fremgår dels af artiklen, at Halibut Greenland ønsker at udkonkurrere Royal Greenland i Upernavikområdet, dels at Halibut Greenland ønsker at købe det selvstyreejede selskabs fabriksanlæg i området.

Ikke dækning
Tamanut Avannaani medgiver, at der ikke er dækning for budskabet om at udkonkurrere Royal Greenland.

Præcisere
Samtidig ønsker Halibut Greenland at præcisere en række oplysninger, når det gælder budskabet om muligt køb af Royal Greenlands fabriksanlæg.

Dels vil et muligt køb udelukkende komme på tale, hvis Royal Greenland selv tog initiativ til at sælge.

Halibut Greenland ønsker således ikke selv at tage initiativ til at overtage anlæggene.

Dels vil der udelukkende blive tale om eventuelt køb af fabriksanlæggene i Upernaviks bygder – og ikke anlægget i selve Upenavik.

Tamanut Avannaani beklager fejlen.

Powered by Labrador CMS