Storfisker og bestyrelsesformand for Qaleralik råber vagt i gevær

Advarslen fra Carl Christensen er ikke til at tage fejl af.

Den 60-årige magtfulde og kendte storfisker, bestyrelsesformand og direktør, der er medejer af fiskeriselskaberne Qaleralik A/S, Sikuaq Trawl A/S og Niisa Trawl ApS, råber vagt i gevær.

Han kommer med skarp kritik af et nyt udbud af bl.a. hellefiskekvoter. Baggrunden er, at Naalakkersuisut den 26. juni lancerede to nye udbud på kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder ved Vest- og Østgrønland.

Carl Christensen siger om udbud nummer to, at det set med Qaleraliks øjne er designet på en måde, at man med stor sandsynlighed kan udpege P49 A/S, det nystiftede selskab i Polar Seafood Greenland-imperiet, som vinder af udbuddet:

-  Det mest foruroligende med denne situation er, at det nye selskab P49, som Polar Seafood formentlig har oprettet for at undgå kvoteloftsreglerne i fiskeriloven, er designet på en måde, så det af Naalakkersuisut vil få tildelt masser af fisk.

- Det drejer sig om, at P49 står til at få tildelt såvel 2.468 tons hellefisk ved Vestgrønland, men også 5.000 tons torsk ved Østgrønland, siger Carl Christensen til Sermitsiaq.

Med dagens salgspriser estimerer han og Qaleralik, at værdien af disse kvoter, som vil blive tildelt for en fem-årig periode, er på cirka 325 millioner kroner årligt.

Favorisering af P49

Carl Christensen mener, at Naalakkesuisut har favoriseret Polar Seafood-koncernens nystiftede selskab P49 til at få tildelt fiskekvoterne i det ene af to nye udbud af fiskekvoter.

P49 A/S, der blev stiftet i april i år i forbindelse med en spaltning af Polar Seafood Greenland A/S. P49 er derfor ejet af samme fire aktionærer, som ejer Polar Seafood Greenland A/S. Det er Miki Jonas Brøns, Bent Friis-Salling, Laila Friis-Salling og SISA Pension.

Grønlands største og rigeste private selskab, Polar Seafood Greenland, omsatte sidste år for 1,7 milliarder kroner og havde et megastort overskud efter skat på 241 millioner kroner.

I forbindelse med Inatsisartuts vedtagelse af den nye fiskerilov i 2025 besluttede Naalakkersuisut, at en tredjedel af de udenskærs hellefiskekvoter samt mindre mængder af udenskærs torsk og helleflynder i Vestgrønland skulle gå til nye aktører i fiskeriet.

12 - hovedsageligt nye fiskeriselskaber – søgte, da Naalakkersuisuts udbød kvoter på hellefisk, torsk og helleflynder ved Vestgrønland. Men i sidste måned foretog Naalakkersuisut imidlertid en kovending, annullerede udbuddet og lancerede en ny runde med to udbud.

Naalakkersuisut-beslutningen kommer helt bag på Carl Christensen.

Han undrer sig især over, at den grønlandske regerings udbud nummer to er skruet sådan sammen, at Naalakkersuisut ifølge Qaleraliks og Carl Christensens opfattelse med stor sandsynlighed vil udpege det nye Polar-selskab P49 som vinder af udbuddet.

- I Qaleralik står vi helt forundrede over den politiske proces, som har været alt andet end køn, siger han.

Polars lobbyarbejde

Carl Christensen, der ikke kun har store interesser i Qaleralik, men også i de familieejede selskaber Sikuaq Trawl og Niisa Trawl, siger om sine konkurrenter fra Polar Seafood:

- Jeg er dybt imponeret over den velsmurte lobbymaskine i Polar Seafood, som har fået hele det politiske system til at lave en kolbøtte.

I Carl Christensens optik har Polar Seafood brugt en udsøgt strategi, altså en gennemtænkt og langsigtet plan, for at få fat i mere kvote.

Bestyrelsesformanden

i Qaleralik, hvor Ice Trawl Greenland A/S ud over ham også er medejer, mener, at Polar Seafood ”tilsyneladende har brugt den nedadgående TAC på rejer som en anledning til at true med lukning af den i forvejen nedslidte reje- og fiskefabrik i Aasiaat for at få fingre i en hellefiskekvote”.

Ice Trawl ejer 50 procent af Qaleralik. Royal Greenland ejer 50 procent af Ice Trawl. Det betyder, at Royal Greenland inddirekte ejer 25 procent af Qaleralik.

Hellefiskekvoten er blevet taget fra alle de havgående aktører, dvs. Qaleralik, Polar Seafood, Sigguk og Royal Greenland.

Selskaberne har under protest og kritik af Grønlands Selvstyre måttet aflevere en tredjedel af de hellefiskekvoter, de tidligere har haft.

Redder ikke fabrik i Aasiaat

Naalakkersuisut har meddelt, at de 2.468 tons hellefisk, der nu i udbud to er udbudt ved Vestgrønland, bliver med 25 procents indhandlingspligt til Polars fabrik i Aasiaat. Det svarer til 628 tons hellefisk.

Carl Christensen mener, at 628 tons hellefisk kun svarer til omkring 10 fuldtids beskæftigede på fabrikken. I dag er der ifølge ham beskæftiget godt 20 asiatiske medarbejdere på virksomheden i Aasiaat, hvor den samlede beskæftigelse tidligere lå et godt stykke over 100 lokale og udenlandske medarbejdere.  

Han sætter derfor spørgsmålstegn ved proportionerne i Naalakkersuisuts politiske løsning med det formål at skabe mange arbejdspladser på fabrikken i Aasiaat, der tidligere var byens største arbejdsplads.

- I stedet for at gøre det fornuftige i denne situation og reducere antallet af udlændinge på fabrikken, så giver Naalakkersuisut Polar Seafood, altså P49, kvoter for en værdi på omkring 325 millioner kroner årligt for at skabe 10 arbejdspladser. Det har vi svært ved at se fornuften og rimeligheden i, siger Carl Christensen.

Salgspriserne på især torsk har længe været ualmindelige høje.

Fiskeri af en kvote på 5.000 tons torsk ved Østgrønland kommer ikke til at skabe nogen arbejdspladser i Aasiaat, men er en ekstra kvote til Polar Seafood. For fangsterne vil næppe vil blive indhandlet til fabrikken i byen i Diskobugten i Vestgrønland, mener han.

Det er den oplagte løsning

Men hvad mener Carl Christensen så er den bedste løsning, hvis den grønlandske regering lytter til hans råben vagt i gevær og beslutter at skrotte deres nylige udbud af fiskekvoter?

- Den oplagte løsning er, at Naalalakkersuisut sunder sig, har is i maven, og annullerer hele udbuddet. I stedet burde hellefiskekvoterne på sammenlagt 4.937 tons i de to udbud tildeles til de eksisterende aktører Qaleralik, Royal Greenland, Polar Seafood og Sigguk, som har mistet en tredjedel af deres kvoter. Det burde være i som årskvoter med mindst 25 procent indhandlingspligt til fabrikken Aasiaat, mener han.

Carl Christensen peger på, at den løsning vil skabe dobbelt så mange arbejdspladser på fabrikken i Aasiaat i forhold til forslaget fra Naalakkersuisut, der ligger på bordet. Og bliver antallet af udlændinge samtidigt reduceret, så styrker man den lokale beskæftigelse yderligere, mener Carl Christensen.

- Ved at holde kvoterne som årskvoter, så har Naalakkersuisut mulighed for på et senere tidspunkt at tildele kvoter til nye aktører under mere organiserede forhold, siger han.

Han pointerer, at det er ikke kun fabrikken af Aasiaat som bliver ramt af den faldende TAC på rejer, men også alle rejefartøjer.

Derfor mener Carl Christensen, at det eneste rigtige var, at Fiskeridepartementet fremadrettet sætter en kvote på udenskærs torsk i Vestgrønland af, så rejefartøjer kan søge på kvoten.

- Det vil betyde, at de fartøjer, der i dag fisker isede rejer, vil indhandle isede torsk til bl.a. fabrikken i Aasiaat. Det betyder, at der bliver skabt endnu flere arbejdspladser der, siger Carl Christensen.

Sermitsiaq har mandag den 13. juli skrevet til formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen. Vi bad om hans kommentarer til Carl Christensens kritik af Naalakkersuisuts nye udbud.

Formandens departement skriver i et svar, at det har sendt anmodningen videre til ”rette departement”, Departementet for Fiskeri, der imidlertid ikke er vendt tilbage til Sermitsiaq.

Polar Seafood ønsker ikke at kommentere sagen.

- Vi har ingen kommentarer til sagen, skriver Laila Friis-Salling, der er koncernens presseansvarlige.