miner
Stigende interesse for små miner
Der har været en betydelig fremgang i antallet af licenser til småskala-projekter
Antallet af småskala-mineprojekter er sidste år steget med omkring 20 procent.
Og den udvikling er naalakkersuisoq for råstoffer, Múte Bourup Egede (IA) godt tilfreds med.
- Det glæder mig, at se, at stadig flere herboende viser interesse for at forsøge sig med et småskalaprojekt, siger han til Sermitsiaq.AG.
LÆS OGSÅ: Led efter guldet i Sydgrønland
Múte Bourup Egede (IA) forklarer at han arbejder på løbende at gøre ansøgningsprocessen mere smidig for de små aktører, der ofte er en-mands projekter. Således søger man om en efterforskningstilladelse og en udnyttelsestilladelse i en og samme proces. Ved de større mineprojekter kan man først søge om en udnyttelsestilladelse, når efterforskningen er afsluttet.
LÆS OGSÅ: Stigende interesse for mineraludvinding
- Det er en lovende proces, at interessen nu spreder sig på kysten.
Han håber på, at enkelte af de små projekter med tiden kan udvikle sig til noget større.
- Her er nogen, der opbygger en mindre mine fra bunden. Efterhånden, som de får erfaringer, kan enkelte forhåbentligt vokse sig større, siger Múte Bourup Egede (IA).