Annonce
Slut med lakse- og hellefiskfiskeri
Nu er det slut med årets laksefiskeri. Det kystnære fiskeri efter hellefisk med jolle i Upernavik slutter fredag
Naalakkersuisut har i samråd med KNAPK besluttet, at laksefiskeriet igen i år skulle slutte onsdag den 31. oktober klokken 00.00.
Annonce
Sæsonafslutningen betyder, at alle garn derfor skal tages op. Samtidig skal alle laksefangster fra både fritids- og erhvervsmæssigt fiskeri rapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol. Rapporteringsskema fås hos kommunen og på nanoq.gl.
Også slut hellefiskfiskeri i Upernavik
Fredag den 2. november er det også slut med det kystnære fiskeri efter hellefisk med jolle i Upernavik-området. Det sker, fordi jollekvoten i Upernavik er ved at være opfisket, oplyser Grønlands Fiskerilicenskontrol.