for optimistisk

Skød næsten en kvart milliard over i finansloven

Landskassens regnskab for 2014 viser, at Aleqa Hammonds koalition mønstrede flertal for en alt for optimistisk finanslov

Forhenværende naalakkersuisoq for finanser, Siumuts Vittus Qujaukitsoq
Offentliggjort

Det er ikke altid, at man rammer plet, når man lægger et budget. Det gælder i særdeleshed budgettet for hele det offentlige Grønland i 2014 - finansloven.

Onsdag fremlægger naalakkersuisoq for finanser, Anda Uldum, Demokraterne, nemlig sidste års landskasseregnskab og, som KNR fortæller mandag aften, har regnskabet et enormt underskud.

Meget optimistisk finanslov
Aleqa Hammonds koalition fik flertal for en finanslov med overskud, men embedsværket og politikerne har været så optimistiske i efteråret 2013, da de udformede regnearket, at de faktisk sjussede hele 246 millioner kroner forkert.

Da budgetterede koalitionens flertal i Inatsisartut med et overskud på 24 millioner kroner, men det endelige resultat blev et underskud på 222 millioner kroner på kontoen for drift og anlæg. Det er en afvigelse på 246 millioner kroner.

I hele samfundet var der i 2014 lav aktivitet. Et af de mere grumme tal i regnskabet for sidste år er den ekstraordinært lave byggeaktivitet. Der blev bygget for 396 millioner kroner, hvor tallet i 2013 var 773 millioner.

Gode rejeindtægter var et af de få lyspunkter i 2014.

Læs også:

Qujaukitsoq afviser forsøg på tilbageholdelse af oplysninger

Kæmpe underskud: Derfor er det gået helt galt

Powered by Labrador CMS