Siorarsiorfik investerer i udvidelsen af Nuuk Centeret

Byudviklingsselskabet i Nuuk går nu aktivt ind i den planlagte udvidelse af Nuuk Centeret

Tegning over den planlagt udvidelse

Siorarsiorfik engagerer sig nu aktivt i den planlagte udvidelse af Nuuk Centeret. Det fortæller direktør i Siorarsiorfik/Nuuk City Development Jens B. Frederiksen.

Selskabets bestyrelse har i sidste uge givet grønt lys for, at Siorarsiorfik går med i projektet. Helt konkret vil Siorarsiorfik stå for at etablere en integreret daginstitution samt 67 boliger.

- Vi har undersøgt det, og det er en god business case, siger Jens B. Frederiksen.

Engagementet betyder, at Siorarsiorfik kommer til at stå for i omegnen af 70 procent af projektet.

Powered by Labrador CMS