Pressenævnet

Sermitsiaq.AG vinder sag over Per Berthelsen og Nunafonden

Pressenævnet finder det ikke problematisk, at Mediehuset Sermitsiaq.AG og KNR har lavet kritisk dækning af Nunafondens driftsudgifter

Daværende formand for Nunafonden i 2013, Per Berthelsen
Offentliggjort

Der er intet problematisk i Mediehuset Sermitsiaq.AG's og KNR's kritiske dækning i 2013 af Nunafondens driftsudgifter.

Sådan vurderer pressenævnet, der nu omsider har taget stilling til sagen. En sag, som pressenævnet af egen drift besluttede at behandle for at vurdere, om de presseetiske regler var blevet overtrådt.

Og journalisterne har altså ikke handlet uetisk, fremgår det af kendelsen signeret af formanden for pressenævnet, Søren Søndergård Hansen, der beklager den meget lange sagsbehandlingstid.

Sagen har været forelagt Nunafonden og daværende formand Per Berthelsen, der begge har sagt god for, at sagen blev behandlet af pressenævnet.

Læs: Presset formand lover oprydning i Nunafonden”.

Per Berthelsen vred
Nunafonden kom i fokus, da KNR's Radioavisen i december 2013 kunne afsløre, at Nunafonden i 2012 uddelte 3,2 millioner kroner, mens det kostede 2,7 millioner kroner at drive fonden. Nunafonden er en almennyttig fond, der har til formål at virke til gavn for velgørende formål i Grønland.

Som led i dækningen skrev Sermitsiaq.AG 16. december 2013 blandt andet artiklen 'Per Berthelsen raser over ’hetz’ fra medier', hvori det fremgår, at daværende formand for Nunafonden Per Berthelsen var stærkt utilfreds med Sermitsiaq.AG's og KNR’s kritiske dækning af Nunafondens driftsudgifter.

Begge mediehuse afviste kritikken.

Per Berthelsen ønskede på intet tidspunkt at stille op til interview med Sermitsiaq.AG's netredaktion. Og når KNR kontaktede ham, henviste han til tidligere formænd for Nunafonden.

Læs: Per Berthelsen: Ingen kommentarer

Læs: Kunstnere: Udskift bestyrelsen i Nunafonden

'Hetz' blev afvist
Omvendt havde Per Berthelsen travlt med at beklage sig over Sermitsiaq.AG’s og KNR’s kritiske dækning af Nunafondens økonomi. Det skete i Sermitsiaq.AG’s og KNR's kommentarfelter, ligesom daværende formand for Nunafonden langede kraftigt ud efter de to mediehuse på sin Facebook-profil.

Ligesom hos Mediehuset Sermitsiaq.AG blev Per Berthelsens påstand om ’hetz’ mod ham afvist af KNR.

- Vi har jo stort set ikke citeret Per Berthelsen for andet, end at han ikke vil tale med os, har KNR's nyhedschef og ansvarshavende redaktør, Mikkel Bjarnø Lund, forklaret.

Læs: Kunstnere: Det er helt uforsvarligt af Nunafonden

Læs: Tuusi er rystet over udgifter hos Nunafonden

Læs hele pressenævnets kendelse i den tilhørende pdf-fil

Powered by Labrador CMS