Se video: Arktisk Kommando bryder is ved Uummannaq

Inspektionsskibet Triton pløjer igennem isen i Uummannaq fjorden, så forsyningsskibe kan anløbe med friske varer til området.

s inspektionsskib Triton bryder isen op i Uummannaq fjorden, så forsyningsskibet kan anløbe bygderne ved området. Arktisk Kommando
Offentliggjort

Inspektionsskibet Triton er i gang med at pløje igennem isen i Uummannaq fjorden for at bane vej for Royal Arctic Lines forsyningsskibe, der skal anløbe bygderne i området.

Det skriver Arktisk Kommando på deres Facebookside.

Arktisk Kommando kommer til undsætning efter, RAL’s forsyningsskib Maleraq Arctica forgæves har forsøgt at anløbe bygderne Ikerasak og Saattut ved Uummannaq.

Maleraq Arctica anløb Uummannaq for første gang i år i sidste uge, men kunne ikke nå bygderne på grund af, at isen stadig er for tyk til, at forsyningsskibet kan sejle igennem.

- Triton har i den seneste tid været på patrulje i området, og da der tidligere har været forespørgsler fra Avannaata Kommunia om at bryde is ind til flere af bygderne, lagde skibet vejen forbi.

- Arktisk Kommando kan dermed være med til at sikre, at forsyningsskibe igen kan anløbe bygderne i området, skriver Arktisk Kommando.

Kommune koordinerer

En repræsentant fra Avannaata Kommunia er med for at hjælpe med at koordinere skibet, så isen mod bygderne kan brydes.

RAL’s skibe har de seneste mange måneder været udfordret med at forsyne flere byer og bygder. Først kunne et forsyningsskib ikke nå ind til Diskobugten. Senest har RAL måttet ændre ruter for at forsøge at anløbe Upernavik og Uummannaq samt bygderne.

Arktisk Kommando oplyser, at de kan påtage sig en sådan opgave, når anmodningen kommer officielt fra kommunen. Her skal alternative muligheder for brydning af havisen været forsøgt, før Arktisk Kommando kan træde til.

Powered by Labrador CMS