Naalakkersuisut ruller nu langt om længe en ny forkromet og opsigtsvækkende plan ud. Kritikere vil måske sige, at det er gammel vin på nye flasker.
Naalakkersuisut lancerer to nye udbud af fiskekvoter i Vest- og Østgrønland, først og fremmest hellefisk og torsk.
Den nye udbudsrunde har ikke mindst til formål at sikre arbejdspladser i Aasiaat og dermed bevare produktionen på Polar Raajats fiske- og rejefabrik i byen.
De nye udbud kommer i kølvandet på, at det gamle udbud fra sidste år er annulleret af Naalakkersuisut.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Naalakkersuisut.
Der har længe været drama om fabrikkens fremtid. Fabrikken har Polar Seafood Greenlands administrerende direktører Bent Salling og Miki Brøns i spidsen tidligere på året varslet vil blive lukket til efteråret på grund af manglende tilførsel af råvarer. Medmindre der kommer en politisk løsning fra Naalakkersuisut. Og det kommer der først nu.
Selskabet Polar Raajat, der ejer fabrikken, er ejet af det danske selskab Polar Seafood Denmark og det grønlandske selskab Polar Seafood Greenland.
Fabrikken er byens livsnerve og har i mange år været Aasiaats største arbejdsplads med et godt stykke over 100 ansatte.
Efter forudgående intense drøftelser og forhandlinger mellem naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, demokraten Peter Borg, og Polar Seafoods chefer i foråret og forsommeren har Naalakkersuisut torsdag den 26. juni langt om længe sendt to udbud på udenskærs kvoter i 2026 ud til en række interesserede aktører i fiskeriet.
Vil sprede ejerskabet
Naalakkersuisuts to nye udbud i henholdsvis Vestgrønland og Østgrønlandsk farvand er samlet på godt 4.900 tons hellefisk, 5.000 tons torsk og op mod 2.000 tons helleflynder.
Ansøgningsfristen er sat til den 27. juli.
- Naalakkersuisuts baggrund for at reservere en del af hellefiske-, helleflynder- og torskekvoten til et udbud, er ønsket om at sprede ejerskabet til flest mulige samt give adgang til nye, gerne unge, aktører i det havgående fiskeri. Derudover at sikre beskæftigelse i Aasiaat, via øget råvaretilførsel. Disse ønsker reflekteres i krav og vilkår for udbuddet og er i tråd med intentionen for fiskeriloven.
Det skriver Naalakkersuisut og Departementet for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning til et af fiskeriselskaberne om udbuddet.
Stiller en række krav for at byde på kvoterne
Blandt kravene og betingelserne til aktører for nu at byde på kvoterne er:
Der skal være tale om et på ansøgningstidspunktet etableret selskab, der skal være 100 procent grønlandsk ejet i henhold til definitionen af grønlandsk ejerskab i paragraf 9 Inatsisartutlov om fiskeri.
Der vil blive lagt vægt på antallet af ejere, hvoraf selskaber med flest mulige ejere prioriteres.
Aktøren og ejerne af selskabet må ikke allerede være involveret i det havgående fiskeri. Der skal være tale om en ny aktør der i dag ikke har kvoter i det havgående fiskeri. Et pensionsselskab kan dog godt være medejere, selvom det også er medejere af andre eksisterende fiskeriselskaber. Dette for at sikre så stor spredning af ejerskabet som muligt.
Aktørerne må gerne være involveret i det kystnære fiskeri, herunder aktører i det kystnære fiskeri efter rejer frem til 2024.
Der skal vedlægges dokumentation for finansiering af selskab og fartøj samt drift af fartøj til udnyttelse af kvoterne, herunder informationer om det fartøj som ejes eller planlægges indkøbt.
Kravene er også offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside.
12 søgte på første udbud
Man kan roligt sige, at en del af Nalakkersuisuts to udbud af tre store fiskekvoter i år er gammel vin på nye flasker.
Sidste år søgte 12 selskaber og fiskere på et udbud på 4.600 tons hellefisk, op mod 2.000 tons torsk og op mod 2.000 tons helleflynder i Vestgrønland.
Blandt ansøgerne var det nye selskab Avalleq, der er ejet af tidligere Siumut-fiskeriminister Karl-Kristian Kruse og SIKs pensionskasse, SISA. SISA er også medejer af Polar Seafood Greenland.
Blandt andre ansøgere var Siku Trawl, der er ejet af KNIs administrerende direktør, Jeppe Jensen, og tre fiskere fra Sisimiut, herunder Tsatso Efraimsen. En anden ansøger var virksomheden Halibut Greenland.
De fleste af de 12 ansøgere har ifølge Sermitsiaqs oplysninger, fået afslag på deres ansøgninger. Alle ansøgere har ifølge Naalakkersuisut fået besked om, at det første udbud er annulleret.
Og Naalakkersuisut besluttede torsdag den 25. juni at annullere det første udbud.
Hvorfor blev udbud annulleret af Naalakkersuisut?
Til en af ansøgerne, som Sermitsiaq har valgt at holde anonym, skriver Naalakkersuisut bl.a. om annulleringen af det første udbud ved Vestgrønland:
1. Manglende spredning af ejerskabet.
Størstedelen af ansøgerne opfylder ikke formålet i udbuddet om at sikre en bredere spredning af ejerskabet. De fleste ansøgende selskaber har kun få ejere, hvilket ville indebære en overførsel af værdier fra samfundet til en meget lille gruppe personer. For at sikre en reel spredning af ejerskabet ønsker Naalakkersuisut ansøgere med et større antal ejere.
2. Ansøgninger om hele den udbudte kvote.
Ansøgerne har ansøgt om hele den udbudte kvote, selvom udbuddet lagde op til, at der kunne tildeles kvote til to selskaber. Dette ville også være med til at sprede ejerskabet i det havgående fiskeri.
3. Planer om brug af udenlandsk kapacitet.
De fleste ansøgere planlagde at anvende udenlandsk kapacitet, indtil de kunne erhverve eget fartøj. Det er imidlertid økonomisk og samfundsmæssigt mest hensigtsmæssigt, at udnytte den ledige fiskerikapacitet i den eksisterende grønlandske flåde. Brug af udenlandsk kapacitet kan desuden åbne for udenlandsk indflydelse, hvilket strider imod fiskerilovens principper.
4. Ønske om at sikre beskæftigelse i Aasiaat.
Naalakkersuisut ønsker, at en del af kvoten målrettes til at sikre arbejdspladser i Aasiaat. Dette kræver et nyt udbud med specifikke krav.
5. Forvaltningsretlige hensyn
For at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og et solidt beslutningsgrundlag er det nødvendigt at annullere det eksisterende udbud og gennemføre en ny proces med de nye krav og vilkår.
Protesterne
Både lokal- og landspolitikere har protesteret mod udsigten til lukning af Polar Seafoods fabrik i Aasiaat.
- Hvis den lukker, vil det ramme mange virksomheder i Aasiaat, der servicerer fabrikken, og fiskefartøjerne, hårdt. Det er der ingen tvivl om. Derfor håber vi ikke fabrikken lukker, siger Søren Hansen, formand for Grønlands Erhverv, GE, i Region Disko til Sermitsiaq den 8.marts i år.
Han er chef for logistik- og transportfirmaet Blue Water Greenlands afdeling i Aasiaat.
