Ros til Naalakkersuisut

Grønlands Erhverv og to fremtrædende medlemmer af Inatsisartuts udvalg for fiskeri og fangst, Ane Hansen og Jens NapãtôK’, håber og tror på, at Polar Seafoods fiskefabrik i Aasiaat bliver bevaret.

Medlemmerne af Inatsisartut, Jens NapãtôK’ (Naleraq) og Ane Hansen (IA), har på de indre og ydre linjer kæmpet for at redde arbejdspladser på fabrikken og undgå lukning af virksomheden.
Offentliggjort

Naalakkersuisuts beslutning om at sende store hellefiske- og torskekvoter i udbud ved Vest- og Østgrønland i år til interesserede fiskere får rigtig flotte ord med på vejen.

De kommer fra både brancheorganisationen Grønlands Erhverv og fremtrædende medlemmer af Inatsisartut udvalg for fiskeri og fangst.

Naalakkersuisuts beslutning om at sende store hellefiske- og torskekvoter i udbud ved Vest- og Østgrønland i år til interesserede fiskere får rigtig flotte ord med på vejen.

De kommer fra både brancheorganisationen Grønlands Erhverv og fremtrædende medlemmer af Inatsisartut udvalg for fiskeri og fangst.

Med andre ord er der ros til Naalakkersuisut.

En del af fangsterne skal ifølge Naalakkersuisuts-beslsutning indhandles af fiskerne på Polar Seafoods fabrik i Aasiaat. Formålet er at sikre fabrikkens råvareforsyning og dermed redde fabrikken fra lukning og sikre arbejdspladser.

- Vi er glade for Naalakkersuisuts bestræbelser på at bevare fabrikken i Aasiaat.

- Det hjælper os, at der nu er udstukket en retning fra Naalakkersuisut, så vores medlemsvirksomheder nu har noget konkret at forholde sig til.

- Vi har dygtige og omstillingsparate medlemmer, som nu kan komme i gang med arbejdet med at tilpasse virksomhederne til de nye vilkår.

Det siger Søren Hansen, formand brancheorganisationen Grønlands Erhvervs Region Disko. Han bor og arbejder i Aasiaat.

Direktør Christian Keldsen, Grønlands Erhverv (GE), med hovedsæde i Nuuk har også de rosende ord fremme. Han kalder det et positivt og ansvarligt, at Naalakkersuisut tager hensyn til at sikre mange arbejdspladser på land. Udbuddene er netop et udtryk for det, siger han.

- Det er vigtigt at man politisk holder dette fokus på udviklingen i hele landet, og hvilken betydning de forskellige erhverv har på bostedernes udvikling og eksistens.

- På fabrikken i Aasiaat er der i dag et godt stykke over 100 medarbejdere. Hertil kommer et stort antal afledte stillinger på andre arbejdspladser i byen. Så i runde tal er det lige under halv procent af befolkningen i landet, der direkte bliver påvirket, hvis fabrikken lukker og ikke erstattes af en anden relevant erhvervsaktivitet. Hertil kommer deres familier, lokale forbrug med videre.

-  Der bliver generelt talt om overførsel af ejerskab og spredning af ejerskab i fiskeriet, men en vigtig præmis er netop de jobs, som bliver skabt, siger han.

To medlemmer af Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug håber og tror på, at Naalakkersuisut kan være med til at redde arbejdspladser på fabrikken i Aasiaat i kølvandet på udbuddet af fiskekvoter.

- Jeg håber selvfølgelig, at det lykkes for af redde arbejdspladser i Aasiaat. Jeg har jo allerede, mens jeg var borgmester i min borgmestertid i Kommune Qeqertalik, udtrykt min bekymring i forbindelse med høring af lovforslaget om den nye fiskerilov. Og den holdning har jeg fastholdt, siger medlem af Inatsisartuts udvalg for fiskeri, fangst og landbrug, Ane Hansen, fra koalitionspartiet IA. 

NapãtôK’ er glad

Hendes udvalgskollega, Jens NapãtôK’ fra oppositionspartiet Naleraq glæder sig over, at der er fundet en løsning, som kan være med til at redde arbejdspladser i Aasiaat.

- Det er vigtigt for medarbejderne, fiskerne og hele lokalsamfundet. Jeg håber samtidig, at der arbejdes hen imod en holdbar og langsigtet løsning, så der skabes stabilitet og tryghed for både erhvervet og de mennesker, der er afhængige af fabrikken. Vi har brug for løsninger, der ikke blot virker her og nu, men som også sikrer udvikling og arbejdspladser på længere sigt.

- Samtidig håber jeg, at man finder gode og ordentlige løsninger for de aktører, der har deltaget i udbudsprocessen, så der sikres en fair og respektfuld behandling af alle involverede parter, siger han.

Efterlyser tættere samarbejde

Bolethe Hendriksen, der var primus motor bag demonstrationen i Aasiaat i marts måned fortæller til Sermitsiaq, at hver enkelt borger i deres kommune er klar til at tage del i ansvaret for at bevare fabrikken, men at de føler sig alene.

- Mange ønsker at bidrage, men nogle gange føles det, som om man står alene. Dem, der har viljen og kræfterne til at gøre en forskel, har også brug for en håndsrækning. Vi mangler et tættere samarbejde.

- Jeg ved, at flere jollefiskere i og omkring Aasiaat arbejder for at finde løsninger sammen med Polar Raajat. Det viser, at dialog er mulig, men det kræver bedre koordinering og en fælles indsats.

Hun har dog savnet, at de folkevalgte var tydeligere og at de tog del i debatten.

- Siden fiskeriloven første gang blev behandlet, har jeg ledt efter klare meldinger fra ordførerne. Vores formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen har tidligere været meget tydelig i debatten, men endnu har vi ikke hørt noget fra ham.

Hun savner også at få svar på, hvad der sker fremover.

- Hvad vil det konkret betyde for Aasiaat og hele kommunen, hvis Polar Raajats fabrik fortsætter driften?

- Hvor mange arbejdspladser er der tale om?

- Hvilken betydning vil det få for omsætningen og udviklingen i Kommune Qeqertalik?

- Hvornår kommer Naalakkersuisoq for Fiskeri, Peter Borg?

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS