Annonce
PwC skal undersøge KNI
Efter flere medarbejdere er stået frem med anklager om regnskabsrod i KNI, har bestyrelsen nu hyret et revisionsfirma udefra til at undersøge sagen. Det bliver PricewaterhouseCoopers.
KNI’s bestyrelse indgik i fredags en aftale med Revisionsselskabet PwC om udførelse af en ekstra og uvildig undersøgelse af sagen om fejl i den måde, som lagrene i KNI er blevet opgjort på og registreret på.
Annonce
Det er aftalt, at undersøgelsen skal omfatte en gennemgang af den måde, fejlen er blevet opgjort på og rettet i halvårsregnskabet samt en undersøgelse af hændelsesforløbet, herunder en undersøgelse af de anklager, som en tidligere medarbejder har rettet mod KNI, det oplyser bestyrelsesformanden mandag.
- Vi ønsker at komme til bunds i denne sag. Derfor sætter vi nu undersøgelsen i gang, udtaler bestyrelsesformand for KNI A/S, Lars Borris Pedersen i en pressemeddelelse.