Professor: Pustes et lager op påvirker det overskuddet
To tidligere medarbejdere fra KNI A/S anklager ledelsen i det selvstyreejede selskab for igennem flere år at have fiflet med værdien af virksomhedens lager. Er der hold i anklagen, kan det være med til at forklare, hvorfor KNI A/S siden 2014 har formået at skabe et årsresultat, der næsten er fordoblet
Professor Kim Klarskov Jeppesen, Institut for Regnskab, fra Copenhagen Business School, vil og kan ikke udtale sig om de konkrete anklager mod KNI-ledelsen, da han ingen indsigt har i KNIs forhold, men forklarer gerne om de regnskabstekniske aspekter, når det gælder værdien af et lager og dets indflydelse på et regnskab.
Helt generelt siger Kim Klarskov Jeppesen, at revisorer ”normalt har en høj grad af fokus på at efterprøve værdien af lageret, netop fordi det er et af de nemmeste steder at manipulere et regnskab”.
Hvis lageret pustes kunstigt op forbedres overskuddet direkte med dette beløb. Og hvis ledelsen er resultatlønnet, har den derfor et incitament til at indregne et for stort lager i regnskabet, lyder det fra professor Kim Klarskov Jeppesen.
Topchefen i KNI A/S Peter Grønvold Samuelsen er ikke resultatlønnet, men han kan opnå en bonusudbetaling, fremgår det af selskabets seneste regnskab.
– Direktionen kan opnå en bonusudbetaling, der årligt kan udgøre op til 10 procent af den faste årsløn, fremgår det af en note fra KNIs 2019/2020-regnskab. I det seneste regnskabsår formåede topchefen således at få en bonusudbetaling på 307.000 kroner udover den faste løn (inklusiv pension, red.) på 3.468.000 kroner. Året før var bonusudbetalingen på 290.000 kroner.
Læs det og flere historier om sagen i denne uges Sermitsiaq
Læs hele sagen:
-
KNI har rod i regnskaberne
-
KNI fejer regnskabsfusk ind under gulvtæppet
-
Uvildig undersøgelse af KNI-sag
-
Tatiginninneq pilerseqqinneqassaaq
-
Tilliden skal genoprettes
-
Sådan blev KNI-regnskab manipuleret
-
KNI-bestyrelse vil afvente politiets efterforskning
-
KNI-mi siulersuisut politiit paasiniaanerat utaqqeqqaarniarpaat
-
KNI ramt af corona-restriktioner
-
Skandalesag belaster KNI-top og Deloitte