Polar Seafood om sunken trawler: Miljøkrav langt ude af proportioner

Polar Seafood har overvejet at sprænge den sunkne trawler i luften. Og samle olien op bagefter. Men det er opgivet. Det er svært at tømme trawleren for olie – uden at sætte livet på spil, mener selskabet

I to døgn brændte POLAR AASSIK. Det blev bogstaveligt talt forvandlet til et rødglødende skib, inden det lod sig tage af havet.
Offentliggjort

- Alle sejl er sat til for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre. Vi har allieret os med internationale eksperter fra øverste hylde, siger Henrik Leth, formand for Polar Seafood til avisen AG.

Selskabet skal inden 15. august aflevere en plan til miljømyndighederne om, hvad der skal ske med den sunkne trawler Aassik, som brød i brand og sank 17. marts.

Henrik Leth fortæller, at Polar Seafood har investeret 5-10 millioner kroner i at sende tre skibe til farvandet ved Qasigiannguit, hvor Aassik sank.

Derudover har selskabet – i samarbejde med en masse eksperter, bl.a. Viking Diver Service - sendt droner i dybet, lavet 3-D-scaninger af vraget og foretaget andre undersøgelser, siger Leth.

Polar Seafoods forsikringsselskab, British Marine, har også haft folk i området.

Først afviste Polar Seafood totalt at gøre noget ved skibet. Henrik Leth hævdede, det var umuligt at tømme trawleren for olie, fordi den ligger på 300 meter vand.

Den forklaring købte Miljødepartementet ikke. Man strammede tværtimod grebet og kom med endnu et påbud til Polar Seafood om senest 31. oktober enten at tømme skibet for olie eller fjerne trawleren eller uskadeliggøre de 53.000 liter olie på anden vis.

Læs hele historien i denne uges AG, som kan købes her:

Powered by Labrador CMS