Polar Seafood: Lovforslag i strid med grundloven

Polar Seafood kan blive nødsaget til at sende et stort erstatningskrav mod Selvstyret, hvis forslaget til ny fiskerilov realiseres i sin nuværende form, som de anser for såvel grundlovsstridigt som en overtrædelse af menneskerettighederne.

-Vi kan ende i en situation, hvor vi er presset til at stævne Landskassen, siger Miki Brøns og Bent Salling fra Polar Seafood, hvis forslag til ny fiskerilov vedtages i sin nuværende form.

I forslaget til ny fiskerilov er der lagt op til at Polar Seafood og ejerne bag skal tvangssælge betydelige kvoteandele inden for rejer og fisk, der ifølge selskabet har en direkte markedsværdi på mellem en halv og en hel milliard kroner. Derudover vil fiskerikoncernen lide et tab, da man bliver nødt til at lukke rejefabrikken i Aasiaat.

Polar Seafood og tvangssalg

Selskabet har opgjort, at lovforslaget lægger op til, at man skal tvangssælge:

8 pct af den samlede reje-TAC

8 pct. af den samlede kvote for det havgående fiskeri efter hellefisk.

Familien Salling skal tvangssælge cirka 11,5 procent af krabbekvoten

- Der er ingen tvivl om, at Polar Seafood nok skal overleve, fastslår Miki Brøns og Bent Salling til Sermitsiaq.AG, men det vil også gå ud over en lang række andre selskaber, som Polar eksempelvis er medejere af for ikke at tale om følgeerhverv.

- Et frasalg vil konsolidere Polar Seafood, hvis den nødvendige eksterne finansiering mod vores forventning forefindes, oplyser de to Polar Seafood-direktører, der imidlertid tvivler på, at der er andre, der formår at løfte finansieringsopgaven.

Stævning

-Vi kan ende i en situation, hvor vi er presset til at stævne Landskassen for et ganske stort beløb, hvilket vi ikke har et ønske om, da det vil gå ud over samfundsøkonomien, siger Miki Brøns og Bent Salling.

Deres vurdering er, at ”lovforslaget på flere centrale punkter er i strid med grundlovens paragraf 73, der vedrører den private ejendomsret, idet der lægges op til en række ekspropriative indgreb uden at der samtidig ydes fuld erstatning”.

De mener samtidig, at det er problematisk, at lovforslaget ikke indeholder en nærmere angivelse af, hvilke hensyn der skal inddrages i forbindelse med opsigelse og omfordeling af kvoter.

Magtfordrejning

- Dette indebærer risiko for magtfordrejning (kravet om saglig forvaltning), som er yderligere understreget af, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger er fremhævet, at PSG (Polar Seefood Greenland, red.) vil blive særligt ramt af lovforslaget, imens Royal Greenland stort set ikke berøres af lovforslaget.

Polar Seafood henviser i øvrigt også til, at lovforslaget er i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet forslaget er en diskrimination imellem privatejede selskaber og offentligt ejede selskaber.

Der henvises til, at Royal Greenland A/S vil kunne opretholde en større andel af kvoter vedrørende rejefiskeri og havgående fiskeri efter hellefisk ved Vestgrønland, imens de privatejede selskaber skal afgive kvoter.

Forskelsbehandling

- Denne forskelsbehandling kan ikke begrundes sagligt og udgør derfor ulovlig diskrimination, fastslår Polar Seafood.

Miki Brøns og Bent Salling understreger over for Sermitsiaq.AG, at det er deres håb, at fiskeridepartementet i den videre proces med at få udformet en ny fiskerilov vil indgå i en konstruktiv dialog, så man undgår, at samfundsøkonomien vil lide skade i form af mistede indtægter og store udgifter for Landskassen.

Powered by Labrador CMS