Platform for grønlandsk musik lanceret

Tusass har udviklet sin egen musikstreamingtjeneste, hvor man får mulighed for at lytte musik af grønlandske kunstnere.

Offentliggjort

Det selvstyreejede Tusass lancerer en musikstreamingstjeneste, Tusass Music, hvor der vil være mere end 4000 grønlandske sange, og ny musik vil blive tilføjet løbende.

Ifølge selskabet skal tjenesten sikre indtjening fra streaming til grønlandske musikere. Det fortæller Ulrik Blidorf, bestyrelsesformand for Tusass:

- Tusass har et strategisk mål om at være et aktiv for samfundet. Introduktionen af Tusass Music er et skridt til at opfylde den målsætning.

Overskud går til kunstnerne

- Tusass Music skal ikke generere store overskud til Tusass – tværtimod er ambitionen, at overskuddet skal føres tilbage til de grønlandske musikere, så endnu flere af vores talenter kan udvikle sig, skabe ny musik og nye oplevelser for vores ejere, det grønlandske folk, lyder det fra Blidorf i en pressemeddelelse.

Tusass har tidligere oplyst, at muligheden for indtjening for grønlandske musikere vil være højere, end hvis de benytter andre streamingtjenester som Spotify eller Apple Music. Tusass har i samarbejde med distributører sikret, at musikken kun kan streames på Tusass Music, når kunstnerne vælger at udgive i streamingtjenesten.

Musikken vil fortsat tilkøbes i for eksempel iTunes.

Tusass Music-mobilappen bliver gratis i 7 dage, og herefter koster et abonnement 49 kr. om måneden (plus moms, hvis du køber tjenesten i Danmark).

Powered by Labrador CMS